0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Diplomatiet indhenter krigen

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

Talebans ambassadør i Pakistan sagde søndag, at han ikke kendte til bin Ladens opholdssted. - Foto: AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens jagten på bin Laden blev intensiveret, fortsatte USA søndag bombardementerne af Kandahar og Kunduz, de to sidste større byer, som talebanerne stadig klynger sig til. Der var søndag aften tegn på, at Kandahar var ved at falde, mens de udenlandske talebanere i Kunduz nægter at overgive sig.

Bin Laden-dobbeltgængere
Den Nordlige Alliances såkaldte indenrigsminister Younis Qanooni oplyste, at han havde efterretninger om, at bin Laden befinder sig i Maruf-området 130 km øst for talebanernes højborg Kandahar.

Det Londonbaserede dagblad al-Hayat citerede en kilde for, at bin Laden er flygtet til Pakistan. Han skulle have efterladt op mod 100 dobbeltgængere.

Flygtninge siger, at Den Nordlige Alliance har henrettet flere hundrede afghanske talebanere, der ønsker at overgive sig. Afghanske talebanere tilbød at overgive sig sammen med de udenlandske soldater, hvis det kunne ske til FN.

FN-møde i denne uge
Den Nordlige Alliance, der med amerikansk og britisk hjælp har erobret det meste af Afghanistan tilbage fra Talebanstyret, lovede søndag at deltage i et møde måske allerede i denne uge, hvor man skal diskutere landets fremtidige regering. Mødet ventes at finde sted i Europa.

»Tyskland, Schweiz og Østrig er blevet foreslået af FN's særlige udsending til Afghanistan, og det har vi accepteret. Vi har ikke problemer med, at det skal ske hurtigt«, sagde alliancens udenrigsminister, Abdullah Abdullah, søndag efter et møde i Usbekistan med FN's repræsentant ved Den Nordlige Alliance, James Dobbins. Abdullah oplyste, at Dobbins havde presset på for at få et møde så hurtigt som muligt.

Alliancen går ind for multietnisk regering
Abdullah understregede, at alliancen vil leve op til sine løfter om at medvirke til at skabe en slags national samlingsregering trods alliancens militære gevinster i de sidste uger. Af større byer var i aftes kun Kandahar og Kunduz i talebanernes hænder.

»Sejrene og befrielsen af store områder i landet har ikke ændret på vores opfattelse af, at der skal dannes en repræsentativ, multietnisk regering, men vil tværtimod forstærke vores samarbejde med vore nationale og internationale partnere«, sagde han.

Han så intet til hinder for, at regeringen også skulle have repræsentanter fra den største etniske gruppe, pashtunerne, som Talebanstyret stort set har bestået af. Abdullah er i øvrigt selv pashtuner.

Formelt er det FN, der har ansvaret for at få en samlingsregering på plads, men USA, Rusland, Storbritannien og Frankrig har de seneste dage advaret Den Nordlige Alliance mod selv at danne en regering. Det var mod amerikanernes og briternes ønske, at alliancen gik ind i Kabul, da Taleban flygtede.

National samling
Efter et møde i USA's nationale sikkerhedsråd lørdag på præsident George W. Bushs ranch i Texas blev kravet om en samlingsregering gentaget, og det blev understreget, at første fase i kampen mod terrorisme ikke er overstået, før Taleban er blevet fordrevet og Osama bin Ladens organisation, al-Qaeda, knust.

Selv om USA og dets allierede presser på for at få en samlingsregering, så ser i hvert fald USA ikke en sådan regering som en centraliseret kontrol med landet.

Den amerikanske viceudenrigsminister, Richard L. Armitage, tegnede i sidste uge et billede af »en løs central regering med meget lidt landsdækkende autoritet«. Allerede før de amerikanske militære operationer blev indledt, havde han også talt om en høj grad af lokalt selvstyre til etniske og stammeledere.

Opfyldelsen af de amerikanske krav er en forudsætning for den omfattende hjælp, Afghanistan skal have, når borgerkrigen er endeligt overstået. Kombinationen af militær indsats, regeringsdannelse og økonomisk bistand kommer meget nær det begreb, der hedder nationsdannelse, som Bush under valgkampen lovede, at han ikke ville indvikle USA i.

Kunduz vil kapitulere
Talebanerne i den omringede by Kunduz i Afghanistans nordlige del tilbød søndag at overgive sig, hvis Den Nordlige Alliance ville garantere, at de omkring 3.000 ikke-afghanske soldater, der kæmper på Talebans side, ikke bliver dræbt. Talebanerne krævede en FN-overvågning af overgivelsen.

Der befinder sig omkring 10.000 talebanere i byen og mange tusind civile, og Den Nordlige Alliance har ikke angrebet af frygt for et blodbad på de civile i byen.

De ikke-afghanske Talebansoldater, der kommer fra en række muslimske lande, har ifølge rapporter fra flere steder i det nordlige Afghanistan dræbt flere hundrede af deres tidligere krigskammerater, der ønskede at overgive sig eller flygte.