0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

EU laver retningslinjer for større bryster

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bedre kontrol og information om større bryster. Det er budskabet bag et sæt retningslinjer, som EU-kommissionen netop har lagt sidste hånd på. Retningslinierne skal sikre, at kvinder, som ønsker silikone, saltvand eller soyabønneolie indopereret, får den rigtige information før deres brystoperation.

Grundig information
Men også at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt af kirurgerne.

»Vi ønsker, at medlemslandene sikrer, at der bliver givet en grundig information til kvinderne, så de ved, hvad de går ind til, når de giver deres samtykke til en operation. Men vi vil også sikre os, at producenterne overholder deres sikkerhedskrav«, siger EU-embedsmanden Ingeborg Gaspard.

EU-bryster burde harmoniseres
Ingeborg Gaspard lægger ikke skjul på, at retningslinierne gerne skulle udjævne de store forskelle, der er i adgangen til information i medlemslandene.

I eksempelvis Danmark er det plastickirurgen, der har ansvaret for at informere den enkelte kvinde om fordele og ulemper ved en brystoperation.

Kritikere af den model kalder det at lade ulven vogte får, da plastickirurgen, når han vejleder, også står overfor en potentiel kunde.

Foretrak forbud
Retningslinjerne er et krav fra patientgrupper af britiske og belgiske kvinder, som føler sig dårligt oplyst før deres brystoperation. Grupperne havde gerne set et totalt forbud mod silikonebryster i EU, men så langt ville Kommissionen altså ikke gå.

Det vurderes, at mere end 75 procent af alle brystimplantationer bliver lavet af kosmetiske hensyn, mens under en fjerdedel sker af en lægevidenskabelig grund.

Annonce

Læs mere