0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mindst 11 dræbt af bombe i Filippinerne

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mindst 11 mennesker blev søndag dræbt og mange såret, da en bombe eksploderede på et torv i Zamboanga i det sydlige Filippinerne, sagde radiorapporter. Formentlig var der tale om en hjemmelavet bombe.

Politiet havde ikke umiddelbart mistænkte i forbindelse med bomben. I den seneste uge har der været flere mindre bombesprængninger i Zamboanga, men der har kun været få tilskadekomne, og bomberne har ikke været særlig kraftige.

Militæret har tidligere advaret om, at den muslimske gruppe Abu Sayyaf, der holder to amerikanere og ni filippinere som gidsler på den nærliggende ø Basilan, kan finde på at foretage bombeattentater i et forsøg på at få militæret og politiet til at koncentrere sig om bomberne i stedet for at jage gidseltagerne.

Soldater har i flere uger jagtet Abu Sayyaf i Basilans jungle, og militæret mener, at den fem måneder lange gidselkrise er nær sin afslutning.

Abu Sayyaf har ifølge USA forbindelser til den eftersøgte terrorist Osama Bin Laden, og 23 amerikanske militærrådgivere er kommet til området for at få et overblik over jagten på gruppen.

Mindst 16 af amerikanerne er fløjet til Basilan for at følge operationerne mod Abu Sayyaf.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere