0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Eksilafghanere opfordrer til at stoppe angreb

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ældre eksilafghanere indkaldte torsdag til et traditionelt stormøde. De opfordrer USA til at stoppe angrebene på Afghanistan. Mødets deltagere tæller gamle, mujahedin-krigere og religiøse ledere, som advarer om faren for et politisk vakuum, hvis Taleban-styret væltes.

»Hvis det vakuum fyldes af en bestemt gruppe gennem militære handlinger, vil det føre til en ny blodig og urolig fase«, advarer mændene i den såkaldte loya jirga i en resolution efter mødet.

Klyngebomber i angreb
Amerikanske jagerfly angreb torsdag for femte dag i træk Taleban-stillinger nær Kabul. Oppositionssoldater talte overfor Reuters om fire eksplosioner nær Taleban-højborgen Estarghech, hvorfra Taleban affyrer raketter mod Nordalliancen ved fronten nærved.

Også natten til torsdag angreb amerikanske krigsfly Talebans frontlinie. Ifølge en militær embedsmænd blev der bl.a. brugt klyngebomber, som er et særligt ødelæggende våben, fordi det spredes over et stort område. Ifølge lederen af Talebans informationskontor i byen Bakhtar, Abdul Hanan Hemat, blev bl.a. en flyvebase ramt af klyngebomberne, hvoraf mange ifølge talebaneren endnu ikke er eksploderet.

FN har tidligere rapporteret om klyngebomber i byen Herat, men det er første gang, at bombetypen er brugt mod fronten.

FN: Civile tab
FN oplyste torsdag, at ni civile blev dræbt under et amerikansk angreb med klyngebomber på en landsby i den vestlige del af Afghanistan natten til tirsdag. Otte mistede livet under det natlige angreb, en blev dræbt efter at have samlet en klyngebombe op. 14 blev kvæstet af bomberne.

Ifølge Taleban-regimet er flere end 1000 civile dræbt under bombningerne, der bl.a. har ramt Kandahar i syd og Herat i vest. USA kalder oplysningerne for løgn, men erkender at enkelte bomber har ramt ved siden af.

Talebanernes undervisningsminister, Amir Khan Muttaqi opfordrede torsdag verdens største muslimske organisation (OIC) til at sende et hold til Afghanistan for at se ødelæggelserne efter 19 dages bombardementer.

Mindst 16 dræbt ved amerikansk anbreb torsdag
Mindst 16 mennesker blev dræbt og 25 såret i forbindelse med amerikanske luftangreb torsdag på byen Herat i det vestlige Afghanistan, oplyser iransk fjernsyn.

En iransk journalist i Herat oplyser, at amerikanske krigsfly gennemførte fire angrebsbølger på Kouhsan-distriktet i den nordlige del af Herat. Angrebene fandt sted, mens troende var på vej til byens moskeer for at bede.

»Mange ofre døde, som følge af mangel på køretøjer, der kunne bringe dem på hospital«, siger den iranske journalist.


Allierede: Krigen fortsætter
I USA fastslog præsident George W. Bush, at den militære aktion sandsynligvis ikke vil blive nedtrappet foreløbig.

»Vi står fast. Vi er stærke. Vi er fast besluttede. Vi er tålmodige. Og denne nation vil gøre, hvad der skal til«, sagde Bush og understregede, at krigen vil fortsætte, så længe den hovedmistænkte Osama bin Laden er på fri fod.

Andre af krigens politiske spidser er mindre overbeviste om, at det vil lykkes de allierede at-få fat i Osama bin Laden 'død eller levende'. I London antydede premierminister Tony Blair overfor avisen Daily Telegraph, at han foretrækker, at bin Laden bliver dræbt.

Premierministeren understregede overfor avisen, at han ikke støtter en statslig likvideringspolitik men lagde ikke skjul på, at bin Laden med stor sandsynlighed vil blive dræbt under et luftangreb eller et angreb på hans skjulested.

USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld medgav torsdag overfor avisen USA Today, at det kan blive endog meget svært at fange eller dræbe Osama bin Laden: »Verden er stor. Der er mange lande. Han har masser af penge og mange støtter ham. Jeg ved simpelthen ikke, om vi vil have heldet med os«.

Fundamentalister vil kæmpe
En yderligtgående muslimsk gruppe i Pakistan meddelte torsdag, at den vil sende tusinder af bevæbnede pakistanere til Afghanistan for at hjælpe talebanerne i kampen mod USA.

Bevægelsen, Tehrik Nifaze Shariat Mohammadi, holder til i Malakand-regionen mellem Pakistan og Afghanistan, hvor indbyggerne primært er pashtunere som mange afghanere på den anden side af grænsen. Den har i årevis arbejdet for at få islamisk lov indført i området og har tidligere været blandt ind i voldelige konfrontationer med regeringen..

Pakistans indenrigsminister, Moinuddin Haider, siger til Reuters, at regeringen agter at arrestere enhver bevæbnet person, der forsøger at komme ind i Afghanistan. Han medgiver dog det umulige i at overvåge hele den 2.500 kilometer lange fælles grænse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere