Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Palmes enke: Partiske dommere frikendte morderen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var partiske dommere, der i landsretten i 1989 frikendte Christer Pettersson for mordet på den svenske statsminister, Olof Palme. Så kontant lyder kritikken fra Palmes enke, Lisbet, og hun får støtte fra et af sagens vigtigste ekspertvidner samt fra Palmes nærmeste medarbejder, som fulgte hende og sagen tæt.

I sit første avisinterview siden mordet i 1986, siger Lisbet Palme til Sveriges største morgenavis Dagens Nyheter, at det svenske retssystem fejlede ved frifindelsen af Pettersson.

Hun er uddannet psykolog og trænet i observation, og to gange udpegede hun Pettersson som manden, der skød og dræbte hendes mand.

Politiske motiver
Byretten dømte Petterson til livsvarigt fængsel, men i appelsagen tre måneder senere troede landsretten ikke på hendes vidnesbyrd.

Det, mener Lisbet Palme, blandt andet beror på politiske motiver og dermed partiske dommere.

»Forfølgelsen af Olof havde stået på i mange år. Ingen undersøgte dommernes uvildighed«, siger hun til Dagens Nyheter.

På journalistens spørgsmål om, hvorvidt hun hentyder til dommernes politiske hensigter, svarer hun:

»Ja, det kan man spekulere over. Statsministeren har de vigtigste politiske opgaver. Den politiske atmosfære var meget spændt.«

Et vanvittigt angreb
Den daværende landsretspræsident, Birgitta Blom, som deltog i retssagen, var gift med Lennart Blom, som i Riksdagen repræsenterede partiet Moderaterne.

Hun holdt dengang lav profil og ønsker heller ikke i dag at uddybe frifindelsen.

»Det her ligger 12 år tilbage i tiden, og jeg synes det er mærkeligt, at diskussionen igen kommer frem«, siger hun til avisen.

Også landsdommer Olof Bremberg, der deltog i sagen, afviser beskyldningerne om partiskhed.

»Det her er et helt vanvittigt angreb. Jeg nægter at spekulere i, hvad der ligger bag så åbenbart grundløse anklager. Der var overhovedet ikke noget politisk i beslutningen (om at frifinde, red.) Det handlede om, at Sveriges statsminister var blevet myrdet - det var en ren straffesag«, siger Bremberg i dag.

Fejlfortolket
Et af sagens kernevidner, hukommelsesekspert Lars-Göran Nilsson, vil til gengæld gerne fortælle om retssagen til Dagens Nyheter.

Hans rolle under sagen var at afdække, hvor troværdige Lisbet Palmes erindringer om den skæbnesvangre aften kunne være flere år senere.

Havde hendes fokus været på, at hendes mand lå nedskudt på fortovet, eller havde hun været koncentreret om at se på de mennesker, der fandtes omkring gerningsstedet?

Den første person hun kiggede hen på for at søge om hjælp, var nemlig Christer Pettersson.

»Retten fejlfortolkede min rapport«, siger Lars-Gåoran Nilsson i dag.

»Al forskning viser, at hukommelsen fungerer automatisk. Det er ikke sådan, at man rationelt beslutter sig for, at det her ansigt vil jeg huske - eller glemme, forklarer han.

Trods Nilssons både skriftlige og mundtlige forklaring til retten om forskningen, lagde landsretten i sin frifindelse vægt på, at Lisbet Palme ikke kunne have fæstet sig ved mandens ansigt, men kun ved hendes sårede mand.

Lars-Göran Nilsson siger til avisen, at han over for kolleger efterfølgende har ytret sin kritik af dommerne, men at han ikke har set det som sin personlige opgave offentligt at kritisere retsvæsnet.

Kritik af konfrontationer
Årsagen til, at både han og Lisbet Palme nu bryder 12 års tavshed, er, at Olof Palmes nærmeste medarbejder, Ulf Dahlsten, i næste uge udkommer med en bog om hele retsforløbet.

Dahlsten var med Lisbet Palme under alle retsmøderne og afhøringerne, og i bogen »Nirvana kan vente« kommer hendes opfattelse af begivenhederne frem i lyset.

Det fremgår bl.a. af bogen, at hun skarpt kritiserede måden politiet afholdt vidnekonfrontationer på.

Frygteligt rod
»Rutinerne var primitive og ugennemtænkte. Det var frygtligt rodet, og mange mennesker kunne se de personer, som deltog i konfrontationerne. Det kunne de så nå at ringe til medierne og fortælle. Det var meget alvorligt, ikke kun for mig men for alle, som oplevede det samme. Det er et stort ansvar at udpege en gerningsmand. En korrekt fremgangsmåde ved vidnekonfrontationer må være at værne om folks erindringer, udtaler hun til Dahlstens bog.

Hun har aldrig selv været i tvivl om, at den mand, hun søgte hjælp hos, og som byretten idømte livsvarigt fængsel for mord, er Christer Pettersson. Hun har bevidst forsøgt at bevare et tydeligt billede af, hvad der skete den aften.

'Jeg ved, hvem morderen er'
»Det har ingen relevans nu, men jeg ved, hvem morderen er. Måske er der nogen, der mener, at fordi han ikke er fundet, så findes han ikke. Men sådan er det ikke, morderen findes«, siger hun.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden