0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Sverige vil forhandle om udlevering til dødsstraf

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sverige vil forhandle med USA om undtagelse fra dødsstraf i tilfælde af, at det bliver aktuelt at udlevere terrormistænkte til de amerikanske myndigheder. Det oplyste den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, til riksdagsjournalister tirsdag.

»Vores lovgivning og Europakonventionen er imod dødsstraf. For at kunne følge FN-resolutionen må vi forhandle med USA om en undtagelse for dødsstraf. I forbindelse med andre udleveringer har USA bundet sig til ikke at benytte sig af dødsstraf«, sagde Lindh.

Spørgsmålet er blevet aktuelt i forlængelse af terroranslagene mod USA 11. september. Flere af de personer, der menes at have udført terrorangrebene, har tidligere opholdt sig i Europa, og medhjælpere kan i princippet fortsat befinde sig i Europa, eventuelt Sverige.

To principper strides
Gennem en FN-resolution har Sverige forpligtet sig til at være behjælpelig i jagten på terrorister. Men den svenske lovgivnings forbud mod at udlevere personer til lande, hvor de risikerer dødsstraf, kan føre til problemer i den forbindelse.

Hvordan en forhandling mellem Sverige og USA skal gennemføres, kunne Lindh ikke sige.

»Vi må tage stiling til, hvordan vi forholder os den dag de to principper står imod hinanden. Det er sandsynligt, at vi får en sådan forhandling uanset hvilket EU-land, der berøres«, sagde den svenske udenrigsminister.

Den danske justitsminister, Frank Jensen (S), har efter terroranslagene mod USA sagt, at Danmark i princippet godt kan udlevere terrormistænkte til USA og andre lande, der har dødsstraf - forudsat, at en eventuel dødsstraf mod de pågældende ikke eksekveres.

Både Venstre og De Konservative ytret ønske om, at de danske myndigheder i særlige tilfælde bør kunne udlevere formodede terrorister til lande, der har dødsstraf, herunder USA.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere