Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Bush´ tale: »Dette er verdens kamp«

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hr. formand, hr. senatsformand, medlemmer af Kongressen og amerikanske medborgere:

Under normale omstændigheder kommer præsidenter hertil for at berette om landets tilstand. I aften er der ikke behov for en sådan beretning.

Den er allerede blevet givet af det amerikanske folk.

Vi har set den i modet hos flypassagerer, som bekæmpede terroristerne for at redde andre på jorden - passagerer som den fremragende mand ved navn Todd Beamer.

Vær venlig at hjælpe mig med at sige velkommen til hans kone, Lisa Beamer.

Vi har set landets tilstand i udholdenheden hos redningsfolkene, som arbejdede ud over udmattelse. Vi har set flag blive foldet ud, stearinlys blive tændt og bønner blive sagt på engelsk, hebraisk og arabisk.

Vi har set anstændigheden hos et åbenhjertigt og givende folk, der har gjort fremmedes sorg til deres egen.

Kære medborgere, i de seneste ni dage har hele verden set vort lands tilstand, og vores enhed er stærk.

I aften er vi et land, der er vågnet op til en fare, og vi er blevet kaldet til at forsvare friheden.

Vores sorg er vendt til vrede, og vrede til beslutsomhed. Uanset om vi stiller vore fjender for en domstol eller lader retfærdigheden ramme vore fjender, så vil retfærdigheden ske fyldest.

På vegne af det amerikanske folk takker jeg verden for at støtte os så massivt. USA vil aldrig glemme lyden af vor nationalsang, som den blev spillet i Buckingham Palace, på gaderne i Paris og i Berlins Brandenburg Gate. Vi vil ikke glemme de sydkoreanske børn, der samlede sig for at bede uden for vor ambassade i Seoul, eller bønnerne, der blev bedt i sympati i en moské i Kairo.

Vi vil ikke glemme øjeblikkene af stilhed og sørgedagene i Australien og Afrika og Latinamerika.

Vi vil heller ikke glemme borgerne fra 80 andre lande, som døde sammen med vore egne. Snesevis af pakistanere. Flere end 130 israelere. Flere end 250 indere. Mænd og kvinder fra El Salvador, Iran, Mexico og Japan. Og hundreder af briter.

USA har ingen mere ægte ven end Storbritannien. Endnu en gang står vi sammen om en stor sag. Den britiske premierminister er rejst over havet for at vise sin enighed i de amerikanske mål, og i aften byder vi Tony Blair velkommen.

Amerikanerne har mange spørgsmål i aften. De spørger: Hvem angreb vort land?

Alle de beviser, vi har samlet, peger på en samling løst sammensluttede terroristorganisationer, kendt som al-Qaeda.

Det er de samme mordere, der er tiltalt for bombningen af amerikanske ambassader i Tanzania og Kenya, og som er ansvarlige for bombningen af den amerikanske destroyer 'Cole'.

Al-Qaeda er for terrorisme, hvad mafiaen er for kriminalitet. Men deres mål er ikke at tjene penge; deres mål er at lave verden om og at gennemtvinge deres radikale overbevisninger overalt på jorden.

Terroristerne praktiserer en yderliggående form for islamisk ekstremisme, som er blevet afvist af muslimske skriftkloge og af flertallet af muslimske præster. Det er en yderliggående bevægelse, som perverterer islams fredelige lære.

Terroristernes direktiver befaler dem at dræbe kristne og jøder, at dræbe alle amerikanere uden at skelne mellem militærfolk og civile, herunder kvinder og børn.

Denne gruppe og dens leder, en mand ved navn Osama bin Laden, er tilknyttet mange andre organisationer i forskellige lande, herunder det egyptiske Islamisk Jihad og den islamiske bevægelse i Usbekistan.

Der er tusinder af disse terrorister i flere end 60 lande. De bliver rekrutteret fra deres egne lande eller kvarterer og bragt til lejre i lande som Afghanistan, hvor de bliver trænet i terrorismens taktik.

De bliver sendt tilbage til deres hjemland eller til skjulesteder i lande rundt om på jorden for at lægge planer om ondskab og ødelæggelse.

Al-Qaedas ledelse har stor indflydelse i Afghanistan, og den støtter Talebanregimet i at kontrollere det meste af dette land. Vi ser i Afghanistan al-Qaedas vision for verden.

USA respekterer det afghanske folk. Når alt kommer til alt er vi i øjeblikket landets vigtigste kilde til humanitær hjælp. Men vi fordømmer Talebanregimet.

Regimet undertrykker ikke alene sit eget folk, det truer mennesker overalt ved at give økonomisk støtte samt ly og forsyninger til terrorister.

Ved at hjælpe med til og tilskynde til mord begår Talebanregimet drab. Og i aften stiller USA de følgende krav til Taleban:

Udlever til de amerikanske myndigheder alle al-Qaedas ledere, som gemmer sig i jeres land! Frigiv alle udlændinge, herunder amerikanske borgere, der er blevet uretfærdigt fængslet, og beskyt udenlandske journalister, diplomater og nødhjælpsarbejdere i jeres land! Luk øjeblikkeligt og for altid alle terroristtræningslejre i Afghanistan og udlever alle terrorister og alle personer med tilknytning til deres støttestruktur til passende myndigheder! Giv USA fuld adgang til terroristtræningslejrene, så vi kan sikre os, at de ikke bliver brugt mere!

Disse krav kan ikke forhandles eller diskuteres. Taleban må handle og handle øjeblikkelig. Enten udleverer de terroristerne, eller også må de finde sig i deres skæbne.

Amerikanerne skal ikke forvente et slag, men en langvarig kampagne, som ikke ligner noget, vi hidtil har set. Jeg ønsker også i aften at tale direkte til muslimer overalt i verden: Vi respekterer jeres tro.

Den praktiseres frit af mange millioner amerikanere og af endnu flere i lande, som USA betragter som venner.

Islams lære er god og fredelig, og de, der udøver ondskab i Allahs navn, er blasfemiske over for Allahs navn.

Terroristerne forråder deres egen tro og prøver i realiteten at bortføre selve islam.

Amerikas fjende er ikke vore mange muslimske venner. Det er ikke vore mange arabiske venner. Vores fjende er et radikalt netværk af terrorister og enhver regering, der støtter dem.

Vores krig mod terroristerne begynder med al-Qaeda, men den standser ikke dér. Den vil ikke holde op, før hver eneste internationale terroristgruppe er blevet fundet, standset og overvundet.

Amerikanere spørger: Hvorfor hader de os?

De hader det, de ser lige her i dette kammer, nemlig en demokratisk valgt regering.

Deres ledere har udnævnt sig selv. De hader vor frihed, vor religionsfrihed, vor ytringsfrihed, vor frihed til at stemme og at forsamles og at være uenige med hinanden.

De ønsker at afsætte eksisterende regeringer i mange muslimske lande som Egypten, Saudi-Arabien og Jordan.

De ønsker at drive Israel ud af Mellemøsten. De ønsker at drive kristne og jøder ud af udstrakte områder i Asien og Afrika.

Disse terrorister dræber ikke alene for at afslutte menneskers liv, de dræber for at afbryde og afslutte en måde at leve på.

Vi bliver ikke narret af, at de hykler gudfrygtighed. Vi har set den slags mennesker før. De er arvtagerne efter alle de dødbringende ideologier fra det 20. århundrede.

Ved at ofre menneskeliv i deres radikale visions navn, ved at fralægge sig enhver værdi undtagen ønsket om magt følger de i fascismens, nazismens og totalitarismens fodspor.

Og de vil følge dette spor til den bitre ende: Det ender i historiens ukendte grav for kasserede løgne.

Denne krig vil ikke være som krigen mod Irak for ti år siden med den beslutsomme befrielse af landområder og med den hurtige afslutning.

Den vil heller ikke se ud som luftkrigen over Kosovo for to år siden, hvor der ikke blev anvendt landsoldater, og hvor ikke et eneste amerikansk liv gik tabt i kamp.

Amerikanerne skal ikke forvente et slag, men en langvarig kampagne, som ikke ligner noget, vi hidtil har set.

Den kan omfatte dramatiske angreb, som man kan følge på tv, og hemmelige operationer, som forbliver skjulte, selv når de lykkes.

Vi vil udmarve terroristerne økonomisk, vi vil vende dem mod hinanden, vi vil forfølge dem fra sted til sted, indtil der ikke er noget tilflugts- eller hvilested. Og vi vil forfølge lande, der giver hjælp eller sikkerhed til terrorisme. Hvert land i alle verdens regioner har nu en beslutning at træffe.

Enten er I med os, eller også er I med terroristerne. Fra denne dag vil hvert eneste land, der bliver ved med at skjule eller støtte terrorister, blive anset som et fjendtligt regime af USA.

Dette er imidlertid ikke kun en amerikansk kamp. Og det, som er på spil, er ikke kun amerikansk frihed. Dette er verdens kamp. Dette er civilisationens kamp. Dette er kampen for alle, der tror på fremskridt og pluralisme, tolerance og frihed.

Måske er det NATO-traktaten, der viser verdens holdning bedst: Et angreb på én er et angreb på alle. De civiliserede lande bakker op om USA.

Hvert land i alle verdens regioner har nu en beslutning at træffe. Enten er I med os, eller også er I med terroristerne. De forstår, at hvis terrorisme ikke bliver straffet, kan deres egne borgere blive de næste. Ubesvaret terror kan ikke alene få bygninger til at styrte i grus, den kan true stabiliteten for lovlige regeringer.

Og ved I hvad? Det vil vi ikke tillade.

Amerikanerne spørger: Hvad forventes der af os?

Jeg beder jer om at leve jeres liv og at give jeres børn et knus. Jeg ved, at mange borgere er bange i aften, og jeg beder jer om at være rolige og beslutsomme, selvom vi stadig står over for en trussel.

Efter alt det, der lige er sket, efter alle de menneskeliv, der er mistet, og alle de muligheder og håb, som gik tabt med dem, er det naturligt at fundere over, om USAs fremtid kommer til at hvile på angst.

Nogle taler om terrorismens tidsalder. Jeg ved, at der er kampe foran os og farer at se i øjnene.

Men dette land vil definere vores tid, vi vil ikke blive defineret af den. Så længe USA er beslutsom og stærk, vil dette ikke være terrorismens tidsalder. Det vil være frihedens tidsalder her og overalt i verden.

Vi har lidt stor skade. Vi har fået store tab. Og i vores sorg og vrede har vi fundet vor mission og betydning.

Frihed og angst er i krig. Fremgangen for menneskelig frihed, som er vor tids store bedrift og vor tids store håb, afhænger nu af os.

Hver af os vil huske, hvad der skete den dag, og hvem det skete for.

Vi vil huske det øjeblik, da nyheden blev bragt, vi vil huske, hvor vi var, og hvad vi lavede.

Nogle vil huske et billede af brændende bygninger eller en historie om en redning. Nogle vil bevare erindringen om et ansigt og en stemme, der er forsvundet for altid.

Og jeg vil huske dette: Politiskiltet fra en mand med navnet George Howard, som døde i World Trade Center, mens han prøvede at redde andre.

Det var hans mor, Arlene, der gav det til mig som en stolt erindring om sin søn.

Det er det, der får mig til at huske de liv, der blev afsluttet, og en opgave, som aldrig slutter.

Forløbet af denne konflikt kendes ikke, men dens resultat er sikkert. Frihed og angst, retfærdighed og brutalitet har altid været i krig, og vi ved, at Gud ikke forholder sig neutral.

Kære medborgere, vi vil møde vold med tålmodig retfærdighed i overbevisning om vores sags berettigelse og i tillid til de sejre, der vil komme.

Må Gud i alt, hvad der ligger foran os, give os klogskab, og må han passe på Amerikas Forenede Stater!

Tak.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden