0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Pakistan frygter angreb på naboen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: Afghanistan forbereder sig på krig. Hjælpeorganisationerne har trukket alle udenlandske medarbejdere ud af landet. Tusindvis af afghanere strømmer over grænsen til nabolandet Pakistan. Og den yderliggående islamiske Talebanbevægelses øverste chef, mullah Mohammad Omar, indkaldte søndag i en radiotale religiøse ledere til møde om landets forsvar.

De sidste udenlandske hjælpearbejdere forlod Kabul i går, fordi Talebanbevægelsen ikke mere kan garantere for deres sikkerhed, hverken mod et amerikansk angreb eller mod eventuelle hævnaktioner fra vrede afghanere.

Pakistan har også trukket sine diplomater ud af ambassaden i Kabul - kun en nødbemanding er tilbage.

Grænser lukket
Samtidig har Iran lukket Afghanistans grænse mod vest, og Talebans modstandere kontrollerer en del af landets nordlige del. Et af de amerikanske krav til Pakistans regering er, at også denne grænse bliver lukket, så brændstofforsyninger ikke kan komme ind.

Det bliver umuligt at holde flygtningene inde. Grænsen er flere hundrede kilometer lang gennem øde bjerge. Den er trukket af briterne i kolonitiden, og den går gennem flere stammer, som blot har fortsat deres samkvem uden at skele til nationaliteten.

Den amerikanske liste indeholder angiveligt også krav om, at amerikanske fly må bruge pakistansk luftrum, og at Pakistan skal stille deres efterretninger fra Afghanistan til rådighed for Washington.

Usikkerhed om løfter
Der hersker nogen usikkerhed om, hvor meget Pakistans militærregering har lovet USA. Udenrigsminister Abdul Sattar siger kun, at regeringen vil rette sig efter en beslutning fra FNs sikkerhedsråd om at bekæmpe terrorisme.

Pakistans rolle er også et dilemma for almindelige pakistanere.

»Bliver der nu også krig i Pakistan?«, lød spørgsmålet flere gange fra Moamar Khan, der er skolelærer, i en af Islamabads bazarer søndag.

Han beklagede ligesom andre omkringstående, at så mange uskyldige amerikanere blev dræbt i tirsdags. Men beklagelse er én ting. Det er noget helt andet, hvis regeringen forpligter Pakistan til at hjælpe USA med hævnaktioner mod naboerne i Afghanistan.

»Amerikanerne er nogle dårlige venner. Nu kan de lige pludselig bruge os. Det kunne de også for 20 år siden, da Sovjet havde besat Afghanistan. Men så snart kommunisterne var smidt ud, var USA ligeglade med os. De lagde os på is, og de straffede os endda med økonomiske sanktioner efter atomprøvesprængningerne i 1998. Vi er fattige, hvorfor skal vi sætte livet på spil mod vores naboer i Afghanistan og risikere, at de angriber os bagefter?«, sagde Moamar Khan til Politiken.

Ved siden af stod en gruppe mænd med religiøse kalotter. De var stærkt imod, at Pakistan skal hjælpe USA:

»Hver dag bliver nogle af vores muslimske brødre skudt af israelerne i Mellemøsten og af inderne i Kashmir. Hvorfor gør amerikanerne ikke noget ved det?«, spurgte mændene i munden på hinanden. Stemmerne blev mere ivrige:

»Og nu vil amerikanerne gøre alle muslimer til terrorister. Vi er ikke terrorister. Islam er en fredelig religion, hvor man ikke må gøre en myre fortræd. Hele verden vil gøre os til fjender, det finder vi os ikke i«. Flere af dem truede med knyttede næver:

»Så længe USA holder hånden over islams fjender, løfter vi ikke en finger for amerikanerne«.

Flygtningestrøm
På den anden side af gaden var en butiksejer bekymret over de tusindvis af afghanske flygtninge, der strømmer ind i Pakistan. Hans bror er i hæren, og brorens enhed er netop blevet sendt til grænsen ved Peshawar.

»Vi har to millioner afghanske flygtninge i forvejen. Hvordan skal de få mad? Og her er ikke noget arbejde. Men det værste er, at de alle vil blive tossede, hvis USA angriber. Afghanerne er stolte folk, og så er der ingen, der ved, hvad der kan ske«, sagde butiksejeren.

Men afghanerne har også mistet tiltroen til Talebanbevægelsen. Den blev modtaget med glæde, da den erobrede Kabul i 1996, fordi den kunne skabe fred og fremgang.

Det er imidlertid mislykkedes. Talebanbevægelsen har lagt sig ud med resten af verden ved for eksempel at undertrykke kvinderne, sprænge ældgamle Buddha-statuer i luften og huse terrorister som Osama bin Laden. Økonomien er en katastrofe, hungersnød truer hundredtusinder af afghanere, og hovedstaden Kabul er stadig en ruinhob efter 20 års borgerkrig.

bin Laden nægter
Lørdag gentog præsident George W. Bush, at USA er i krig, og han nævnte bin Laden som hovedmistænkt i angrebet, som vurderes at have kostet mere end 5000 mennesker livet.

Men søndag erklærede den 44-årige multimillionær, der opholder sig i Afghanistan, sig uskyldig i angrebet.

»USA peger fingeren mod mig, men jeg erklærer kategorisk, at jeg ikke har gjort dette«, hed det i en erklæring fra bin Laden, udsendt af det afghanske nyhedsbureau AIP, Afghansk Islamisk Presse, som opererer fra Pakistan.

Ifølge bin Laden selv har han slet ikke mulighed for at organisere terrorangreb, idet taleban-lederen Mullah Mohammed Omar har pålagt ham skrappe restriktioner i hans kontakter med omverdenen.

»Jeg bor i Afghanistan, jeg er en discipel af Amir Ul-Momineen (Omar), som ikke tillader mig at deltage i den slags aktiviteter«, lød det videre i erklæringen.

50.000 reserver gøre klar
George W. Bush har fået støtte fra Kongressen om at bruge 'den nødvendige og passende styrke' til at svare igen på angrebet. Bush beordrede samtidig alle amerikanere i uniform til at holde sig parat til at gå i aktion når som helst.

Den amerikanske præsident har godkendt, at op mod 50.000 soldater af reserven aktiveres.

Det afghanske Taliban-styre truede lørdag med at angribe ethvert naboland, som "yder hjælp til USA's aggression".
Erklæringen blev ifølge nyhedsbureauet Afghansk Islamisk Presse i Pakistan fremsat af det afghanske udenrigsministerium, og den bliver tolket som en trussel om krig mod Pakistan.