0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Høyre vejrer morgenluft

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: »Nu har Høyre en styrke, som gør, at vi kan påtage os et regeringsansvar - i samarbejde med andre. Gør os i stand til det!«, lød de sidste hektiske appeller fra det konservative Høyres partileder, Jan Petersen, da han under den norske valgkamps slutspurt turnerede rundt i Oslos forstæder.

Høyres partiformand har bebudet, at han vil tilbyde de borgerlige centrumpartiet et regeringssamarbejde, så snart valgresultatet foreligger. Foreløbig holder Kristelig Folkeparti og Venstre bejleren på afstand. Men det kan hurtigt ændre sig.

En sand gyser
Stortingsvalget i Norge i dag ser ud til at blive en sand gyser, hvor ganske små marginaler kan komme til at skille de mulige regeringskonstellationer fra hinanden. Jan Petersen har gode chancer for at erobre statsministertaburetten, men det kan også trække ud i ugelange forhandlinger, før forhandlingerne om den norske regeringssituation bliver afklaret. En situation, der ikke huer Høyre-lederen.

»Mange partier på vippen gør det vanskeligt at etablere et stabilt flertal i Stortinget. Det er ikke godt med en sådan kaotisk situation«, sagde Jan Petersen i går til dagbladet Verdens Gang.

Formand siden 1994
Han har været formand for det konservative Høyre siden 1994. og i sin tid som partileder set mange bølgedale. For fire år siden fik de konservative 14,3 procent af stemmerne og 23 repræsentanter i Stortinget.

Det var den laveste tilslutning i efterkrigstiden, og det pauvre resultat afstedkom en regulær identitetskrise i partiet. Høyre har en lang historie som Norges næststørste parti efter det socialdemokratiske Arbeiderpartiet, men i 1997 var det i stedet det højrepopulistiske Fremskrittspartiet, der blev næststørst. Høyre måtte dengang skrinlægge drømmene om en plads i en borgerlig koalitionsregering, gå i opposition og sætte sin lid til valget i år.

Højdepunkt i juni
Siden da er det gået bedre. Højdepunktet kom i maj-juni i år. Da udråbte meningsmåling efter meningsmåling Høyre til Norges største parti med godt 30 procents tilslutning. Petersen strålede. Men som den forsigtige mand, han er, advarede han også imod at tage sejren på forskud.

Siden er Høyres opbakning faldet til 22-25 procent umiddelbart før valget, og Jan Petersen er siden blevet stillet spørgsmålet om, hvorvidt Høyre »kom for tidligt i valgform«. Partiet har ellers haft held til at sætte dagsordenen i store dele af valgkampen med sine forslag til massive skattelettelser.

Jan Petersen er jurist af uddannelse. Men karrieren på det ordinære arbejdsmarked blev kort. Han har tilbragt hele sit voksne liv i politik. Petersen var først leder af Høyres ungdomsafdeling. Derefter engagerede han sig i lokalpolitik. Borgmesterposten i en af Oslos omegnskommuner blev et springbræt videre. Længe var udenrigspolitik Petersens foretrukne fagområde.

Men udenrigspolitikken er ikke noget hedt diskussionsemne i det politiske liv i Norge og derfor uden gode eksponeringsmuligheder.

Partileder på afbud
I løbet af 1980erne havde Norge både rene Høyre-regeringer og koalitionsregeringer med Høyre-deltagelse. Men siden 1990 har Høyre ikke haft del i regeringsmagten, og denne kendsgerning er blevet oplevet som meget plagsom for partiet. Høyre lod øksen falde på rad over flere partiledere. Onde tunger siger, at Petersen kun fik formandshvervet i 1994 på afbud, fordi de øvrige mere oplagte kandidater ikke orkede mere strid og misstemning. Siden har Jan Petersen siddet sikkert i sadlen som partiformand. Høyrelederen har et godt personligt omdømme som en jævn og hæderlig mand.

Sandsynligvis er han den af de norske politikere, som de fleste mennesker ville være tilbøjelig til at købe en brugt bil af. Men Jan Petersen er ingen karismatisk debattør. Han taber ofte tv-duellerne med sin hovedmodstander, Jens Stoltenberg fra Arbeiderpartiet.

I aften står det klart, om Petersen vinder eller igen taber kampen om at sikre Høyre regeringsmagten. Vinder han, kan Jan Petersen bliver Norges nye statsminister. Taber han, kan Høyre ved næste korsvej komme til at at beslutte sig for at udskifte sin partiformand.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce