0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Konstantin på udkig efter bolig i Athen

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den græske ekskong Konstantin planlægger at vende tilbage til Grækenland på sit danske pas, idet han mener, at de græske myndigheder ikke længere kan forbyde hans indrejse.
Det fortæller han den store græske søndagsavis "To Vima" og forklarer, at hans med sin dansk-fødte eksdronning Anne-Marie agter at slå sig ned i Athen i anden halvdel af 2002. For tiden er de på udkig efter at købe en passende bolig i den dyre Athen-forstad Psychiko.

Konstantin og Anne-Marie måtte flygte med familien fra Grækenland i 1967, efter at kongen forgæves ved et modkup havde prøvet at vælte det daværende militærdiktatur.
Siden kongedømmet efter demokratiets genindførelse blev afskaffet ved en folkeafstemning i 1974, har de græske myndigheder ikke tilladt Konstantin og hans familie at opholde sig i landet.

Sidst de fik lov til at komme for at holde sommerferie, var da det nuværende konservative oppositionsparti havde regeringsmagten for snart ti år siden. Græsk politi overvågede ekskongeparrets færden overalt, og de måtte forlade landet noget før planlagt, da myndighederne forbød dem at besøge områder i provinsen, hvor der mentes at være mange kongetro kredse.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har givet Konstantin medhold i, at han har ret til familiens ejendom i Grækenland, blandt andet residensen i Tatoi nord for Athen, som blev eksproprieret af de græske myndigheder ud fra den betragtning, at når Grækenland ikke længere er et kongedømme, findes der ejheller kongelig ejendom.

Menneskerettighedsdomstolen har opfordret parterne til at finde en ordning. Konstantin foreslår, at han får ret til ejendommen, men den græske regering afviser det og mener der højest kan blive tale om, at han får erstatning. Problemet trækker ud, da den græske regering nægter at forhandle med ekskongen.

»Finder vi en passende bolig, køber vi den og regner med at komme tilbage fra slutningen af næste år«, siger Konstantin til den græske avis og understreger, at han under alle omstædigheder vil være i Grækenland til de Olympiske Lege 2004.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere