0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA flirter med Kina

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: USA vil med flere nye initiativer prøve at blødgøre den kinesiske holdning til et kommende amerikansk missilforsvar. Kina vil ikke blot få lov til at kigge med i planerne om missilforsvaret. Ifølge New York Times vil Bush- regeringen samtidig fortælle lederne i Beijing, at USA ikke har noget imod, at Kina opbygger et større arsenal af interkontinentale missiler, end landet nu er i besiddelse af.

Kina har i øjeblikket godt en snes missiler, der menes at kunne nå den nordvestlige del af USA.

Den nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, sagde lørdag, at USA og Kina i de kommende uger vil gennemføre omfattende forhandlinger, der blandt andet har til formål at overbevise kineserne om, at de ikke har grund til at frygte missilskjoldet. Det er kun en beskyttelse mod slyngelstater som Irak, Nordkorea og Iran, som USA hele tiden har hævdet. Forhandlingerne er en forløber for præsident George W. Bush' besøg i Beijing i næste måned.

Forholdet mellem de to store lande fik ellers en vanskelig start, efter at George W. Bush var rykket ind i Det Hvide Hus. Et amerikansk spionfly nødlandede i Kina, og besætningen blev holdt tilbage i 11 dage af de kinesiske myndigheder.

USA har også kritiseret Kina for at bidrage til Pakistans atomvåbenprogram.

En højtstående embedsmand i udenrigsministeriet lod samtidig forstå, at USA og Kina på et tidspunkt kan genoptage deres diskussioner om en genoptagelse af underjordiske atomprøvesprængninger.

Begrundelsen er, at der kan være behov for at sikre, at atomvåbnene er pålidelige og sikre. En sådan aftale kunne føre til et stop for det verdensomspændende stop for atomprøvesprængninger.

Kovending
Begge budskaber er en markant ændring i den amerikanske Kina-politik og politik som helhed. I årevis har USA søgt at overtale andre lande til ikke at gennemføre forsøg.

»Der er ingen, der er begejstrede for, at der sker en modernisering på dette område. Men hvis vi standsede alle vore missilforsvarsplaner i morgen, så ville man ikke se Kina gøre det samme«, sagde Rice.

Formanden for Senatets udenrigsudvalg, demokraten Joseph R. Biden, er en af dem, der absolut ikke er begejstret.

»Det er fuldkommen absurd«, siger han. »Regeringens stædige, irrationelle og teologiske ønske om at bygge et missilskjold sender et forkert budskab til kineserne og mange andre«.

Biden understregede, at det i særlig grad gælder Indien, som vil søge at afbalancere en kinesisk atomopbygning.

Præsident Bush risikerer med den nye taktik at udfordre højrefløjen i Det Republikanske Parti, der betragter Kina med den største mistro. Og demokrater har påpeget, at USA - uden at det endnu er bevist, at missilskjoldet kan fungere - risikerer et våbenkapløb, der inkluderer Kina og de to nye atomnationer Indien og Pakistan.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere