0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

G8 støtter observatører i Mellemøsten

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udenrigsministre fra verdens otte mest magtfulde lande opfordrede i dag Israel til at acceptere udstationeringen af internationale observatører. Samtidig appellerede ministrene både Israel og palæstinenserne til at skabe fred i området. Opfordringen kom som afslutning på udenrigsministrenes todages møde i Rom inden weekendens topmøde i G8-gruppen i den norditalienske by Genova.

G8-landene udsendte en stærk erklæring til støtte for Mitchell-rapporten. Rapporten, der har navn efter den tidligere amerikanske senator George Mitchell, handler om at sætte gang i fredsprocessen ved, at parterne indgår en øjeblikkelig våbenhvile, efterfulgt af en afkølingsperiode, hvor man genoptager drøftelserne.

»Vi tror på, at en tredjepart, som begge parter accepterer, under disse omstændigheder vil tjene deres interesser ved at gennemføre Mitchell-rapporten«, hed det i en særskilt erklæring fra ministrene fra Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Rusland og USA. Umiddelbart efter meldingen gentog Israel landets modstand mod en sådan udstationering.

G8-ministrene, der onsdag og torsdag holdt møde i en villa i udkanten af Rom, havde dog mindre succes med at finde fælles fodslag inden for andre emner, der ventes at dominere G8-topmødet.

Om Makedonien, hvor en skrøbelig våbenhvile mellem regeringsstyrker og etniske albanske oprørere trues af fastkørte politiske drøftelser«, sagde Italiens udenrigsmister, Renato Ruggiero, at de delegerede havde gentaget deres støtte af en dialog og "Makedoniens territorielle integritet".

Men ministrene kunne ikke enes om en fælles erklæring om konflikten på Balkan.

G8-topmødet i Genova starter fredag og varer til søndag.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

  • <