0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Videnskabsfolk planlægger flytning af Jorden

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amerikanske videnskabsmænd har udtænkt en plan, der skal hindre vores planet i at blive overophedet. De vil flytte Jorden til et køligere kredsløb om Solen. Den britiske avis the Observer skriver, at det er videnskabsmænd fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA og amerikanske astronomer, der arbejder med ideen.

De forestiller sig, at de vil styre et par kometer i retning af Jorden og så benytte kometernes tyngdekraft til at trække Jorden ind i et nyt kredsløb.

Levetid forlænget med seks mia. år
Gruppen af videnskabsmænd siger, at det vil betyde, at Jordens brugbare levetid forlænges med seks mia. år, hvilket faktisk er en fordobling af den effektive levetid for Den Blå Planet.

»Det involverer den samme teknik, der tænkes anvendt til at ændre banerne for asteroider eller kometer, der er på vej mod Jorden. Vi har ikke brug for rå muskelkraft, blot lidt fintfølende planlægning og manøvredygtighed«, siger dr. Greg Laughlin fra NASAs forskningscenter i Californien.

Raketter mod kometer
Fremmedlegemernes baner skal ændres med raketter.

»Der skal blot fyres en raket imod en asteroide eller komet på det helt rigtige tidspunkt. Det drejer sig om fundamental raketvidenskab«, siger Laughlin.

Det er meningen, at en komet eller asteroide skal styres så tæt på Jorden, at den afgiver noget tyngdekraft til Jorden. Det vil ifølge videnskabsmændene øge Jordens kredsløbshastighed og føre planeten ind i et nyt kredsløb længere væk fra solen.

Kometen styres derpå ud til de store planeter Jupiter og Saturn, hvor den modsatte proces skal finde sted. Kometen skal altså suge tyngdekraft fra Jupiter, inden den atter vender tilbage til jorden og afgiver mere tyngdekraft.

Overførsle af tyngdekraft
»Vi kan bruge kometen til at give Jorden mere tyngdekraft fra Jupiter eller Saturn. Det er faktisk et astronomisk sidestykke til en overførsel af penge fra en konto til en anden. Vi får mere tyngdekraft på bekostning af Jupiter«, siger Laughlin.

Ideen om at flytte Jorden er langt fra uden farer. For det første skal videnskabsmændene være meget forsigtige med styringen af en komet eller asteroide, der er på vej i Jordens retning. Hvis de regner forkert, kan himmellegemet risikere at ramme Jorden med katastrofale konsekvenser til følge.

Månen et problem
Samtidig er der problemet med vores måne. Eksperter mener, at hvis Jorden ændrer kredsløb, så vil månen formentlig miste sit kredsløb om Jorden.

Og da månen spiller en afgørende rolle i stabilisering af Jorden, er der risiko for, at Jordens klima vil blive ændret dramatisk i mangel af månen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere