0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Putin: Kosova er nøglen til fred på Balkan

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: Ruslands præsident, Vladimir Putin, aflagde søndag overraskende en kort visit i Kosova, efter at han tidligere på dagen var mødtes i Beograd med Jugoslaviens præsident, Vojislav Kostunica. I Kosova besøgte Putin de omkring 3.000 russiske soldater i den internationale styrke KFOR og mødtes senere med den danske FN-chef i Kosova, Hans Hækkerup, og chefen for KFOR, nordmanden Thorstein Skiaker.

Nedlæg våbnene
Putin og Kostunica lod efter deres møde tidligere på dagen forstå, at de ser Kosova som den største trussel mod stabiliteten på Balkan. De opfordrede verdens ledere til at sørge for, at albanske 'terrorister' i provinsen og andre steder nedlægger deres våben.

»Stabiliteten i regionen er alvorligt truet, frem for alt af national og religiøs ekstremisme og intolerance, og hvor hovedkilden i dag er Kosovo«, sagde Putin efter mødet. »Vi må gøre alt for at afvæbne terroristerne«.

Putin præciserede dog ikke, hvordan han forestillede sig, det internationale samfund skulle gribe ind i Makedonien.

Vil bevare grænsedragning
Putin benyttede sit besøg i Kosova til at opfordre til, at der underskrives en international aftale, der slår fast, at de nuværende grænser i Balkan skal forblive intakte - et forslag, der givet vil vække raseri blandt Kosovas etniske albanere, som håber på et selvstændigt Kosova løsrevet fra Jugoslavien.

Den russiske præsident tog afstand fra de vestlige landes politik i området og sagde, at det »ville være ekstremt farligt og destruktivt« at diskutere den blotte mulighed for nye grænsedragninger.

Kritik af Hækkerup
Putin havde også kritiske ord til Hans Hækkerup:

»Der er sket alt for store indrømmelser til ekstremister«, sagde Putin ifølge Reuters om Hækkerups valgplaner for provinsen.

»De retslige rammer for et fremtidigt selvstyre har næsten karakter af at være en egentlig forfatning«.

Hækkerup, hvis ord i realiteten er lov i Kosova, har udskrevet valg til en provinsforsamling i november for at få gang i en politisk proces i området. De seneste to år har der været talrige overfald på den serbiske befolkning i provinsen, og det har været næsten umuligt at skabe et grundlag for sameksistens mellem det serbiske mindretal og det store albanske flertal. Kosova er formelt en serbisk provins.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere