0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ekskong Konstantin erkender fejltagelser

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den tidligere græske kong Konstantin indrømmer, at hans egne politiske fejlgreb førte til, at han mistede tronen.
»Min ubøjlige holdning var årsag til, at den demokratiske valgte regeringschef Giorgos Papandreou tog sin afsked i 1965. Jeg burde har gjort mere for at finde et kompromis«, siger ekskongen til det store græske dagblad To Vima.

Regeringen har også fået nuværende premierminister Kostas Simitis til at betegne Konstantin som ansvarlig for det diktatur, som fulgte to år senere.

»Da obersterne oven på deres militærkup mødte op på mit kontor, blev der sagt ting, som var den rene elendighed. Jeg blev beskyldt for at støtte juntaen ved at lade mig fotografere med militærregeringen - og også med dronning Anne-Marie, der holdt vores førstefødte på armen. Min hensigt var på billedet at fremtræde bekymret, så det græske folk, som var vant til at se mig smile, forstod, at noget måtte være galt. Også det var en fejl«, fortæller Konstantin.

Konstantin siger, at han i den urolige tid frem til militærkuppet foreslog Papandreou at legalisere kommunistpartiet, som havde været forbudt siden borgerkrigen sidst i 1940rne.

Men Papandreou sagde nej, da han mente, at det ville koste hans centrumparti stemmer.

I december 1967 flygtede Konstantin og hans danskfødte dronning Anne- Marie med familien, efter at han forgæves havde forsøgt at vælte juntaen ved et modkup, og de har siden boet i London.

Ved demokratiets genindførelse i 1974 blev landet en republik. Konstantin siger herom til avisen:

»Konstantin Karamanlis, som blev premierminister efter diktaturet, havde lovet at kalde mig hjem, men jeg hørte aldrig fra ham. Den Europæiske Menneskeretighedsdomstol i Strasbourg har efter den græske stats beslutninger om ekspropriation givet Kontsantin ret til sin families ejendom, heriblandt residensen i Tatoi nord for Athen, Mont Repons på Korfu og et land- og skovområde i det centrale Grækenland«.

»Jeg anerkender den nuværende styreform i Grækenland, og det eneste, jeg ønsker, er at bo i mit hjem med min familie. Mine tilhængere vil ikke skabe politiske problemer, da demokratiet i Grækenland er stærkt«.

En græsk regeringstalsmand svarer, at det gamle spørgsmål én gang for alle er afgjort med folkeafstemningen, der afskaffede kongedømmet, og at problemet med ejendom vil finde en løsning ved retten.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere