0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Leicester - en fredelig etnisk smeltedigel

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken søndag: Brændende containere, slagsmål mellem unge asiater og højreorienterede hvide, sirenehyl fra ambulancer og politibiler med blå blink. Raceoptøjer brød ud i lys lue i Oldham i det nordvestlige England i sidste weekend.

Men det er ikke symptomatisk for det multikulturelle Storbritannien. Det vil ikke ske i Leicester, landets mest etnisk blandede by, hvor over en tredjedel af de 300.000 indbyggere er af asiatisk afstamning. Inden for ti år vil byen have ikke-hvidt flertal, de fleste af indisk oprindelse.

»Den slags optøjer vil ikke kunne ske her«, siger 25-årige Naz. »I Oldham er der nogle hidsigpropper fra Pakistan, og så kom der for mange højreorienterede hvide til byen. Her i Leicester respekterer vi hinanden«.

Nisha og Pradeep Papat med datteren Meghna på fire måneder giver ham ret:

»Vi havde optøjer her i 1980erne, men vi er kommet langt videre. Vi bliver respekteret her. Der er stadig racistiske bemærkninger i visse områder, men det er unge hvide, der lærer det af uvidende forældre: »Pakierne får alle job og alle forretningerne«. Det er bare misundelse. Vi har nye biler og er selvstændige erhvervsdrivende, men vi er vant til at arbejde mange timer«, siger Nisha og Pradeep Papat.

De kom til Leicester som børn i den store bølge af indiske indvandrere med britisk pas, som i 1972 blev smidt ud af Uganda af diktator Idi Amin. De fleste bosatte sig i og omkring Leicester, som er en gammel tekstilby og derfor havde en lille indisk befolkningsgruppe i forvejen.

For 30 år siden var spinderierne urentable, og de lukkede på stribe. Den nye indiske bølge betød en opblomstring for Leicesters erhvervsliv. De åbnede butikker med indiske sarier, indiske søde kager, indiske smykker. I en nedslidt del af Leicester dukkede nye butikker op på stribe, og i dag har forretningsgaden øgenavnet 'Den gyldne mil', hvor festlysene hænger over vejbanen på både indiske og britiske helligdage.

»Da jeg var ung, havde jeg flere hvide end indiske venner. Men når man vokser til, bliver man bange for at glemme sin identitet. Nogle af vores bekendte har givet deres børn engelske navne, men det synes jeg er forkert. Vi skal jo ikke være englændere, men briter i et multikulturelt samfund«, siger Nisha Papat.

Der er stadig et stykke vej, inden multikulturen bliver total i Leicester. Den tidligere borgmester John Mugglestone stiller op for de konservative i Leicester øst. Han er hvid og gør et stort nummer ud af, at han er født og opvokset i byen, hvor han har siddet i byrådet i 20 år.

»I dag er 17 ud af de 56 byrådsmedlemmer asiater, og i 2010 bliver de etniske vælgere i flertal. Det er da en lidt mærkelig situation, når man er født her og pludselig bliver en minoritet i sin egen by. Der er nogle, der ikke kan lide det«, siger John Mugglestone.

Men den bekymring taler han ikke om, når han går på fortovet langs den asiatiske 'Gyldne mil' og prøver at hverve stemmer blandt inderne. Han taler i stedet om mere politi på gaden, bedre skoler og sygehuse - samt færre asylsøgere.

John Mugglestone kan gratis love, hvad han vil. Hans modkandidat er nemlig den britiske Europaminister Keith Vaz, som har været valgt i Leicester for Labour siden 1987. Ved sidste valg fik han 29.083 stemmer, hvilket er 18.000 mere end den konservative kandidat.

Keith Vaz er etnisk inder, og han betegner sig selv som »den fremmeste blandt de britiske asiater«. Han er blevet omstridt som minister, fordi han tilsyneladende gør rige og magtfulde venner tjenester, men glemmer at opføre honorarerne på sin selvangivelse. Det har bragt ham i mediernes ubehagelige søgelys. Men Keith Vaz, der bor i London, er så sikker på sit genvalg, at han ikke har spildt meget tid med kampagner i Leicester. Han kan også roligt blive væk. Han er sikker på at få Nisha og Pradeep Papats stemmer. Og han er også sikker på en stemme fra Thakershibhai V. Morjaria, der netop er gået af som mangeårig formand for Leicesters Religiøse Råd, som rummer både hinduer, muslimer, jainister og kristne. Morjaria er præsident for det nybyggede hindutempel Sri Jalaram Prarthna Mandal.

Det store tempel er bygget for en million indsamlede pund, og T.V. Morjaria viser begejstret rundt: Her er farvestrålende figurer af hinduernes tre hovedguder Brahma, Vishnu og Shiva ved siden af Ganesha, den lykkebringende tykke gud med elefanthovedet. Kun en enkelt detalje afslører, at vi ikke er i Indien: Jesus er med i et loftsmaleri sammen med en gruppe hinduguder.

»Leicester er kommet langt«, siger T.V. Morjaria. I 1972 indrykkede Leicesters byråd annoncer i aviser i Uganda for at forhindre, at indiske immigranter rejste til byen. »Der var meget modstand mod os i starten. Nu er det helt anderledes. I dag er vi en vigtig del af den økonomiske fremgang og hele byens udvikling. Nøgleordet er forståelse, og her er Det Religiøse Råd vigtigt, fordi vi får folk fra forskellige religioner til at mødes og lære af hinanden. Det er kun gennem oplysning og viden, at folk kan lære at respektere hinanden. Det gælder alle vegne, også i Skandinavien«, siger T.V.Morjaria.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere