0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Polsk panik over EU-udvidelse

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken fredag: Slutspillet om EUs udvidelse er i færd med at udvikle sig til et storpolitisk drama, der involverer såvel de 15 nuværende EU-lande som de 12 ansøgerlande. Mens EU-landene er i gang med et voldsomt opgør om, hvem der skal betale regningen, er ansøgerlandene nu begyndt at slås indbyrdes om, hvem der kommer først ind i EU.

I flere af de andre ansøgerlande blev det opfattet som en meget uren tackling, da Polens europaminister tidligere på ugen ændrede måldatoen for Polens optagelse fra 2003 til 2004. Det skete med hårde angreb på EU, særligt det svenske formandskab, der ellers har sat udvidelsen øverst på dagsordenen.

»Vi tabte både næse og mund, da vi så den polske melding. Den kunne jo ikke være kommet på et dårligere tidspunkt«, siger en ungarsk EU-diplomat til Politiken.

Om blot tre uger samles EU-landene nemlig til et topmøde i Göteborg for blandt andet at diskutere udvidelsen. Ansøgerlandene har presset hårdt på for at få en endelig dato for, hvornår de kan komme med i unionen.

Intet tyder på, at EU vil udstikke sådan en dato, men det står efterhånden klart, at mindst fire lande er nået længere end Polen i forhandlingerne om medlemskab - nemlig Ungarn, Estland, Slovenien og Malta. Dertil kommer Cypern, der dog stadig svækkes af, at øen ikke har løst problemerne med opdelingene af øen i en græsk og en tyrkisk del.

»Derfor kunne man godt mistænke den polske europaminister for at komme med sine hårde angreb på Sverige for at skabe en dårlig stemning. På den måde kan Polen sørge for, at hvis de ikke selv får en dato, så er der heller ingen andre, der får én«, siger den ungarske EU-diplomat.

Den polske prøveballon fik heller ikke lov at flyve ret længe. Tirsdag besøgte den polske premierminister, Jerzy Buzek, Bruxelles uden at nævne den nye måldato med et ord, og onsdag skrev Polen sammen med fem andre ansøgerlande under på en klar opfordring til at lukke de første lande ind i 2003.

Dermed trak Buzek tæppet væk under sin højtråbende europaminister, Jacek Saryusz-Wolski, der i går måtte tilbyde at gå af. Tilbage står billedet af en polsk regering, der er tæt på at gå i panik ved udsigten til at blive overhalet af andre ansøgerlande. Men den udlægning afvises af en polsk EU-kilde.

»Vi vil være fuldstændig klar til optagelse i 2003, og hvis den dato ikke kommer til at holde, så er det udelukkende, fordi de nuværende EU-lande mangler den politiske vilje«, siger kilden.

Polen sakker bagud
En statistik fra det svenske EU-formandskab viste for nylig, at en række ansøgerlande har afsluttet flere af de i alt 31 kapitler end Polen, og at endnu flere er i færd med at overhale Polen indenom. Men den polske EU-diplomat afviser at det skulle have nogen betydning.

»Dette kapløb om at lukke flest kapitler så hurtigt som muligt er både dumt og uansvarligt. Hvis ansøgerlandene begynder at konkurrere om, hvem der kan forhandle et kapitel færdigt først, så svækker vi vores forhandlingsposition over for EU«, påpeger kilden.

Et af de allersværeste problemer i hele udvidelsen handler om Polen - nemlig spørgsmålet om landbrugsstøtte til de to millioner polske bønder. Polen kræver at blive stillet på lige fod med de nuværende EU-lande, men det vil koste mange milliarder kroner for de gamle EU-lande, så det mest sandsynlige er en lang overgangsordning.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere