0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Japan giver visum til Taiwans eks-præsident

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter flere ugers ubeslutsomhed har Japan besluttet at give et visum til Taiwans eks-præsident Lee Teng-hui, så han kan besøge Japan. Beslutningen vil utvivlsomt fremkalde stort raseri hos Japans store nabo Kina.

Ifølge regeringskilder, som citeres af det japanske nyhedsbureau Kyodo, vil Lee Teng-huis besøg i Japan - i et åbenlyst forsøg på at begrænse den uundgåelige diplomatiske strid med Kina - blive begrænset til et helbredstjek på et hospital i det sydlige Japan. Den 78-årige Lee Teng-hui, der som præsident forsøgte at bryde Taiwans diplomatiske isolation i verden, er en forhadt person på det kinesiske fastland.

Han fastholder, at hans besøg i Japan ikke har skyggen af politiske motiver.

Kina, som stadig opfatter Taiwan som en løsrevet kinesisk provins, har ikke desto mindre utvetydigt advaret Japan mod at give Lee Teng-hui et visum - uanset hvor upolitisk dette måtte være formuleret.

Det vil uundgåeligt forværre de kinesisk-japanske relationer betydeligt, lyder advarslen fra kinesisk side. Den japanske udenrigsminister Yohei Kono har på den baggrund åbent advaret sine kolleger i regeringen mod at give et visum til den taiwanske eks-præsident.

Mere frygtsom end en mus
Omvendt har Lee Teng-hui, mens den japanske regering kæmpede med at nå frem til en beslutning, utålmodigt erklæret, at »Japan er mere frygtsom end en mus«.

I Japans liberal-demokratiske regeringsparti LDP findes der på den ene side stærke grupper med nær tilknytning til Taiwan og på den anden side stærke grupper med nær tilknytning til folkerepublikken inde på fastlandet.

De fleste japanske aviser har på lederplads opfordret regeringen til at udstede det omstridte visum på den betingelse, at eks-præsidentens besøg i Japan var og forblev totalt upolitisk.

Mens Lee Teng-hui var præsident i 1990'erne, forsøgte hans venner og tilhængere i Japan flere gange at udvirke et visum til ham, formidlet gennem det ansete Kyoto Universitet, hvor han studerede som ung. Men dengang lykkedes det ikke.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere