0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Stor forvirring efter påskens russiske tv-kup

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det store tv-drama fortsætter i Rusland. Efter påskeweekendens kupagtige overtagelse af NTV har tv-seerne fået nok at gøre med at finde deres favoritprogrammer og at finde ud af, hvem der egentlig arbejder hvor.

Det delvist statsejede gasselskab, Gazprom, slog til i nattemørket mellem fredag og lørdag, udskiftede vagtmandskabet og erklærede, at man nu havde magten.

Moskvas borgmester Jurij Lusjkov har givet udtryk for, at han »ikke er urolig« over det indtrufne. »Der måtte jo før eller senere komme en løsning på problemerne«, sagde Lusjkov ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Siden magtovertagelsen har Rusland fået et helt nyt tv-billede. Der eksisterer stadig en kanal, der hedder NTV - men med ny ledelse, uden en række af de mest populære programmer og med ansatte, som tidligere var sjældent set på skærmen.

Frontfigur i knibe
En stor del af personalet er gået over til kabelkanalen TNT, som kun kan ses af et beskedent antal russere, og hvis programressourcer er væsentligt dårligere.

Blandt de, der har forladt hidtil Kreml-kritiske NTV til fordel for TNT, er NTVs frontfigur, Jevgenij Kiseljov, som samtidig er udpeget til ny chef for en tredje kanal, TV 6, som nu forhandler om at fusionere med TNT.

»Vi agter at sætte os til forhandlingsbordet med hele TV 6-ledelsen for at diskutere, hvordan vi kan etablere et superhold«, sagde Kiseljov, som selv gik glip af hele overtagelsen af NTV. Han befandt sig i Spanien, da Gazprom slog til og gennemførte sit kup.

Personalet på TV 6 synes dog ikke specielt interesseret i at få det gamle NTV-hold som nye kolleger.

»Enten er det en provokation, eller også er der tale om ren og skær dumhed. Hvis der kommer en ny besætning om bord og skubber den gamle bort, så vil det føre til en konflikt«, sagde Viktor Meresjko fra TV 6 til Echo Moskvij.

Kiseljovs rygte har i den senere tid fået en del skrammer.

NTV-kolleger har anklaget ham for aktivt at søge en konfrontation. En tidligere direktør har hævdet, at Kiseljov og NTV-ejeren Vladimir Gusinskij har tilbudt en mindre kritisk dækning af krigen i Tjetjenien mod at få en økonomisk kompensation fra staten.

Samtidig står det nu Gazprom-ledede NTV i en alt andet end gunstig situation. Økonomien er kørt i sænk - i hvert fald ifølge den ny administrerende direktør, amerikaneren Boris Jordan.

Usikker fremtid
Personaleflugten har medført programændringer og en tillidskrise, som betyder, at kanalen risiskerer meget hurtigt at miste sine seere.

Nøjagtig hvor mange, der har forladt kanalen, synes ingen at vide. Jordan påstår, at han kun har set omkring 30 opsigelser, mens tidligere NTV-ansatte siger, at over 350 personer er gået over til TNT.

Det nye 'tilflugtssted' er i øvrigt heller ikke specielt sikkert. Hvis ikke TNTs moderselskab, Media-Most, inden juli er i stand til at betale af på et milliardlån, mister det kontrollen over TNT ... til Gazprom.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere