0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Livstegn fra de danske gidsler i Bangladesh

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Myndighederne i Bangladesh tilbød fredag amnesti til de gidseltagere, der holder to danskere og en brite fanget i den sydøstlige del af landet. »Vi tilbyder dem fuld amnesti, hvis gidslerne snart bliver løsladt«, sagde et medlem af parlamentet, Dipanker Talukder, der koordinerer regeringens redningsindsats.

»De vil ikke blive arresteret. Jeg håber, de vil tage imod tilbuddet og frigive gidslerne hurtigt«, sagde han og tilføjede, at regeringen stadig nægter at betale løsesum.

Torsdag kom der for første gang i halvanden uge livstegn fra gidslerne, der nu har været holdt fanget i en måned. En krisegruppe, der består af bangladeshiske myndigheder, en dansk chefpolitiinspektør og to britiske politiofficerer fik svar på en række spørgsmål, som var overleveret til gidseltagerne.

Svarene var underskrevet og besvaret af de tre gidsler. Danskerne Torben Mikkelsen og Nils Hulgaard, samt briten Tom Selby blev bortført nær byen Rangamati den 16. februar. De tre ingeniører arbejdede for det danske firma Kampsax og var i gang med et vejprojekt i området, da de blev taget til fange.

Myndighederne har oplyst, at Mikkelsens seksårige søn Paul har sendt et bånd, hvorpå han beder om at få sin far løsladt. Båndet blev videregivet til gidseltagerne torsdag.

»Det er min seksårs fødselsdag, og jeg savner min far. Vær venlig at lade ham komme hjem til mig og min familie«, siger sønnen på båndet.

»Gidslerne var ved godt helbred«, sagde myndighederne torsdag, og senere meldte aviser, at friske forsyninger og medicin var blevet sendt til deres opholdssted.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere