0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nye Kosova-skyderier bringer aftale i fare

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der udbrød lørdag atter kampe i det sydlige Serbien i byen Lucane mellem serbisk politi og albanske oprørere, oplyser politikilder. Skyderierne kom dagen efter, at etnisk albanske oprørere dræbte en serbisk politimand og sårede tre andre, sagde kilderne, der tilføjede, at oprørerne åbnede ild mod en politistation lørdag morgen ved ottetiden.

Der var ikke umiddelbart oplysninger om dræbte eller sårede i forbindelse med episoden, men kilder i området sagde ifølge det franske nyhedsbureau AFP, at skyderierne kunne bringe en planlagt underskrivelse af en våbenhvile senere lørdag i fare.

Behluf Nasouf, næstformand i det største albanske parti i området, PDD, sagde dog senere, at oprørerne faktisk havde i sinde at underskrive aftalen ved 17-tiden lørdag.
Aftalen er en NATO-garanteret våbenhvile, som skal afslutte kampene i området og som kan bane vej for, at jugoslaviske tropper rykker ind i den stødpudezone, der afskiller Serbien og den FN-administrerede jugoslaviske Kosova-provins.

Lucane ligger på randen af zonen, som albanske oprørere har brugt til at foretage angreb mod jugoslaviske mål.
Zonen blev etableret i juli 1999, efter at NATOs luftkrig mod Jugoslavien havde tvunget den jugoslaviske hær ud af Kosovo. Zonen skal sikre adskillelse mellem jugoslaviske tropper og NATO-styrker i Kosova. Kun letbevæbnede serbiske politifolk har haft tilladelse til at færdes i zonen, men albanske oprørere har benyttet sig af muligheden for at trænge ind i området og angribe politifolkene.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

    Alt om Valg i Tyskland

Læs mere