0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA og Rusland vil have verden til at køre på a-kraft

Præsident Bush opgiver sin modstand mod, at Rusland etablerer sig som en af verdens største atomaffaldspladser.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er lagt op til en klassisk storpolitisk studehandel, når Ruslands og USA's præsident på fredag mødes forud for weekendens G8-møde i Skt. Petersborg.

Hvis alt falder i hak, kan Rusland etablere en ny lukrativ forretning som lagerplads for verdens brugte atombrændsel, flere lande kan få adgang til at bygge atomkraftværker, og USA får sig en stærkere allieret i forsøget på at forhindre Iran i at fremstille atomvåben.

En række amerikanske og russiske embedsmænd og eksperter tegner i interview med flere medier billedet af en rammeaftale, der på papiret kan virke ret tynd og være længe undervejs, men som i praksis kan rumme nøglen til at løse flere store problemer.

Russisk genbrug
Rusland har længe forsøgt at byde sig til som lagerplads for brugt atombrændsel, og i januar i år foreslog præsident Vladimir Putin at bygge et nyt internationalt atomcenter, hvor civile atomkraftværker i hele verden kunne både købe frisk brændstof og komme af med det brugte.

USA har hidtil modsat sig idéen, dels på grund af en gammel bekymring over sikkerheden på russiske atomanlæg, dels fordi Rusland i sin tid hjalp Iran med at bygge landets første atomreaktor i Bushehr.

Den amerikanske modstand har betydet, at lande som Sydkorea og Taiwan, der køber brændsel i USA, ikke fik lov af USA til at skrotte deres brugte brændsel i Rusland.

Men efter at Rusland tidligere i år gik konstruktivt ind i forhandlingerne med Iran, er billedet ændret. Samtidig synes amerikanske eksperter ikke længere at være bekymrede over sikkerheden på russiske anlæg.

»Det her er et felt, hvor Rusland har et klart teknologisk forspring, fordi USA de seneste 30 år i praksis har opgivet at udvikle sin kernekraftteknologi i kølvandet på ulykken på Tremileøen (i 1979, red.)«, sagde Rose Gottemöller, chef for den amerikanske tænketank Carnegies kontor i Moskva, for nylig i en debat om det amerikansk-russiske forhold.

Alternativ til olie
En af Carnegies analytikere i Washington Jon Wolfstahl siger i et interview med nyhedsbureauet AP, at Bush er ivrig efter at få udbredt atomenergi som alternativ til olie, og at et samarbejde med Rusland vil være et helt naturligt skridt.

»Russerne har formentlig mere moderne reaktorteknologi, end vi har, men de har brug for vores velsignelse og samarbejde, hvis de skal sælge til det internationale marked. Så der er sammenfaldende interesser på det felt«, siger Wolfstahl.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere