0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Amerikanske NMD-modstandere satser på Danmark

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kommer tid, kommer råd. Det er holdningen hos de tænketanke og græsrodsgrupper i Washington, som er indædte modstandere af præsident George W. Bush' planer om at bygge et raketskjold til 60 milliarder dollar (480 milliarder kroner). Flere af grupperne opfordrer Danmark til at sige klart fra og håber på politiske ændringer i de fem-ti år, det vil tage at opstille skjoldet.

»Raketskjolds-ideen er så langt ude i hampen, at der er en god chance for, at det ikke bliver til noget. Selv hvis der kommer to Bush-regeringer, så er ti år lang tid. Der kan ske meget, men det ville være en tragedie, hvis raketskjoldet bliver opstillet«, siger Spurgeon Keeny, chef for Våbenkontrolsammenslutningen, der ligger i Washington.

Keeny var ansat i præsident Richard Nixons nationale sikkerhedsråd. Via dette job var Keeny med til at forhandle en af de vigtige atomnedrustningstraktater på plads: ABM-traktaten fra 1972 er pludselig igen et hedt samtaleemne, fordi den forbyder opstilling af omfattende raketskjoldssystemer.

Medsammensvorne
Traktaten står derfor i vejen for Bush-regeringen, og det har sat Danmark og Grønland i en svær situation, fordi USA formentlig vil bruge Thule-basen som et led i raketskjoldet.

»Danskerne er ikke uskyldige tilskuere som eksempelvis Tyskland, Italien eller Moldova. Danskerne er medsammensvorne, hvis de går med til en mere robust version af det raketskjold, Bill Clinton foreslog. I så fald kan Bush-regeringen kun få det til at fungere med hjælp fra Storbritannien og Danmark, så hvis danskerne har en holdning, er det nu, der skal siges frem«, siger Keeny.

Emnet var på dagsordenen, da udenrigsminister Mogens Lykketoft mandag traf sin amerikanske modpart, Colin Powell, og Bush's nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice.

Lykketoft var tilfreds med møderne. Han mener ikke, at Danmark bør stille betingelser, men hæftede sig i stedet ved, at den amerikanske regering igen lovede grundige drøftelser med de europæiske allierede, før USA går videre med raketskjoldsplanerne.

Mindsker USAs sikkerhed
I mellemtiden går også amerikanske modstandere videre. John Isaacs, der er formand for græsrodsgruppen Council for a Livable World, håber på modstand hos de kongresmedlemmer, der drypvis skal bevilge milliarderne til raketskjoldet i løbet af de næste mange år.

Hvis den amerikanske økonomi strammer til i mellemtiden, er der ikke langt til modstand i Kongressen, håber han. Nu da demokraten Bill Clinton ikke længere sidder i Det Hvide Hus, er det demokratiske mindretal i Kongressen måske klar til at deltage i modstanden. Også Danmark burde skubbe på, mener Isaacs.

»Danmark er i en god position, fordi Danmark kan modsætte sig opgraderingen af Thule-radaren. Godt nok ville det bringe Danmark i konflikt med Det Hvide Hus, men mange europæiske allierede ville sikkert i al hemmelighed blive glade, hvis Danmark gik imod planerne«, siger John Isaacs.

»Vi vil ikke have NMD, fordi det mindsker USAs sikkerhed. Der er ingen teknologi, som dur, og så er det dyrt. Hvis USA gør det, vil antallet af masseødelæggelsesvåben verden over blive øget, tilføjer han.

Stjernekrig som ideologi
Til trods for Bush-regeringens første flammende meldinger om, at nu går det løs med raketskjoldet, så er Keeny fortrøstningsfuld i sin modstand.

»Ronald Reagan havde lignende planer. Han gjorde stjernekrig til ideologi, men selv han kunne ikke overtale Kongressen til, at det var en god ide«, siger Keeny og henviser til de hidtidige fejlslagne prøveaffyringer.

Det er imidlertid et dårligt argument ifølge John Holum, der var en af præsident Bill Clintons topforhandlere i nedrustningsspørgsmål. Holum siger, at det var en banal fejl, som fik den seneste store prøveaffyring sidste år til at gå i vasken. To led i en af prøveraketterne adskilte sig ikke under affyringen.

»Vi har i årevis vidst, hvordan de enkelte led i en raket skal skille sig ad. Selv Nordkorea ved, hvordan man får en raket til at dele sig«, siger Holum til Ritzau.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere