0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kun drømme trives i Misisi

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiken mandag: Zambias hovedstad Lusaka er omgivet af slumområder. Nogle af dem er lovlige. Nogle steder er der planer for vandforsyning, kloakering, skoler og sundhedsklinikker. Nogle af dem er ulovlige. Her trues indbyggerne med en bulldozer. Misisi hører til sidste kategori.

Området ligger få kilometer fra højhusene på Lusakas Cairo Road. Kloakeringen består af render langs husene. Der er et par vandhaner til de 40. 000-50. 000 indbyggere. Der er ingen tal på arbejdsløsheden, ingen skole, ingen klinik. Langt de fleste har ét formål med livet - at overleve. Hver dag er en kamp for et måltid mad.

Misisi er storleverandør af gadebørn, prostituerede og kriminelle, der har samme formål med livet som alle andre - at overleve og skaffe lidt penge til forældre, bedsteforældre, brødre og søstre.

Langt de fleste i Misisi er kvinder og børn. Enker og forældreløse.

»Folk dør her i Misisi. Der er så mange, der dør. De bliver syge og dør. De dør af aids«, siger Peter Tembo, koordinator for et lille center, der forsøger at hjælpe.

Centret støttes af Folkekirkens Nødhjælp. Her tilbydes elementær skolegang, undervisning i at sy og at lave møbler.

En halv kilometer fra Misisi ligger en skole med 430 elever. Den er bygget af Mellemfolkeligt Samvirke. Flere programmer støttes af Folkekirkens Nødhjælp.

Der er undervisning morgen og aften. Bøgerne er slidt i laser og de elever, der ikke har stole, sidder på gulvet. Et stykke pap er bedre end ingenting.

I et par containere bor 13 gadedrenge. De er samlet op forskellige steder inde i byen, udsultede og forhutlede. Meningen er, at de kun skal være her i en kortere periode. Men nogle af dem har været her i flere år.

Kasseret mad
Alison Pungwa vil gerne være præst. Tidligere holdt han til ved cafeteriet Hungry Lion. Der var altid nogen, der ikke spiste op. Maden fandt de i skraldespandene.

Drømmene fejler ikke noget. Vincent Samaliya, 11, vil være pilot, for »de tjener mange penge«. Blessing Chibuye drømmer om at bliver lærer. En af de andre vil være læge.

Fælles for drengene er, at de ingen familie har. Deres lærer, Banti Mvula, forsøger at få dem til at fortælle om deres fortid. De går ture i Misisi for at finde steder, de kender. Eller mennesker de engang kendte. Men det er svært. Gadedrengene i Lusaka lever i nuet og drømmer om fremtiden. Fortiden har det bedst med at blive glemt.

Ignatius Phiri fortæller, at han blev tævet og ikke fik nok mad derhjemme. Så rendte han sin vej.

Kun to af drengene har fundet deres familier og har ønsket at flytte hjem igen.

Overlærer Dominic Malumani føler, de gør et godt job.

»Børnene får et tilbud. De kan, hvis de vil. Men ikke alle forstår det. Nogle flygter og vender tilbage til gaden. Der kommer flere og flere gadebørn i Lusaka. Hovedårsagen er aids. Børnene bliver forældreløse«, siger Dominic Malumani.

Men overlæreren bliver fraværende i blikket, når der spørges om undervisning og oplysning om aids. Skolen har et ansvar. Det indrømmer han, men helt præcist, hvad man skal gøre og hvordan man skal gøre det, er svært at sige.

»Vi kan ikke oplyse om kondomer. Vi kan ikke opfordre børnene til at have sex«, siger han.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere