0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Lov om bankhemmelighed er EU-hæmsko for Schweiz

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU vil ændre Schweiz' banklovgivning, der sikrer velhavere over hele verden absolut diskretion. Men bankhemmeligheden er så stærkt integreret i det schweiziske banksystem og har så stor betydning for den nationale selvforståelse, at den er baggrunden for schweizernes EU-skepsis, siger flere iagttagere forud for søndagens EU-afstemning.

En ansat i en bank kan idømmes op til et halvt års fængsel eller en bøde på op til en halv million kr, hvis han over for uvedkommende røber, hvor meget en bankkunde har stående på sine konti, hedder det i paragraf 47 i den omstridte schweiziske banklovgivning, der sikrer velhavere over hele verden absolut diskretion i centrale europæiske byer som Zürich, Geneve og Basel.

I de 372 schweiziske banker med mere end 110.000 ansatte opfattes landets traditionelle bankhemmelighed som en grundlæggende værdi, der er med til at sikre privatlivets fred.

Men den magtfulde banksektor, der står for omkring 11 pct. af det schweiziske bruttonationalprodukt, er under stigende pres fra EU for at få ændret loven, som blandt andet muliggør skatteunddragelse. Bankhemmeligheden er imidlertid en stærkt integreret i det schweiziske banksystem og har samtidig så stor betydning for den nationale selvforståelse, at den ifølge flere iagttagere er baggrunden for schweizernes EU-skepsis.

Størstedelen ventes at stemme nej
»Den skjulte dagsorden i den schweiziske debat om EU er spørgsmålet om bankhemmeligheden. Men det bliver aldrig rigtigt nævnt«, sagde Rene Schwok fra Instituttet for Europæiske Studier ved Geneves Universitet forud for den schweiziske EU-afstemning søndag, hvor op mod 77 pct. af vælgerne forkastede et forslag om 'øjeblikkelige' schweiziske EU-forhandlinger.

Debatten op til afstemningen blev præget af harmfulde schweiziske reaktioner på franske parlamentarikeres beskyldninger om, at de store banker i Zürich og Geneve dækker over hvidvaskning af penge og forskellige former for bedrageri.

»Den franske rapport er udokumenteret og læner sig op af de sædvanlige fordomsfyldte stereotype billeder af schweiziske banker«, siger James Nason fra De Schweiziske Bankers Sammenslutning i Basel.

Han tilføjer, at politikerne fra det franske socialistparti har undladt at tage stilling til den nye udvikling i den schweiziske bankverden i de seneste år og øjensynligt kun har været ude på at levere et ensidigt og fordomsfyldt billede af virkeligheden.

Fristed for skuffe-selskaber
De schweiziske banker fik i 1990erne en række retssager på halsen og megen dårlig omtale i internationale medier. Der var først og fremmest stor fokus på deres profitering på Holocaust, naziguld og 'glemte' jødiske formuer i bankbokse i Zürichs bankbokse.

Senere var en sag omkring den tidligere nigerianske diktator Sani Abachaers skjulte 'personlige' formue og en retssag mod den russiske mafialeder Sergej Mikhailov med til at skæmme schweizernes internationale anseelse. En målrettet indsats for at få et bedre internationalt image blev derefter indledt af både bankerne og den schweiziske regering, og bestræbelserne har trods megen fortsat diskussion gjort indtryk i internationale organer.

Den franske rapport betegner Schweiz som et »offshore centre«, som er et fristed for skuffe-selskaber og personer, der vil undgå at betale skat. I De Schweiziske Bankers Sammenslutning afvises dette med henvisning, til at verdens førende organ til bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet, FATF, har rost schweizerne for i 1998 at have udviklet meget effektive midler til at gribe ind mod hvidvaskning af sorte penge - ingen russisk mafioso kan tage til Schweiz med en kuffert fyldt med penge og få den gemt i en bankboks.

Mistænkelige overførsler meldes
I et kvart århundrede har bankerne været forpligtet til at fastslå deres kunders identitet. Dette gælder også, hvis der er mellemmænd som advokater eller andre involveret i transaktionen. Bankerne er forpligtet til at vide, hvem der er den egentlige klient, påpeger James Nason og siger videre:

»Samtidig er bankerne forpligtet til at melde mistænkelige transaktioner til det overvågende banktilsyn og til organet for bekæmpelse af hvidvaskning af penge (MROS), der er et af de mest udviklede i den vestlige verden.«

I 1999 blev der anmeldt 303 tilfælde af formodet hvidvaskning af penge til MROS, hvoraf 65 pct. førte til retsforfølgelse.

Skatte-opkrævning
Men i forholdet mellem EU og Schweiz fortsætter et opgør om bankhemmeligheden i forbindelse med skatte-opkrævning.

»EUs krav om opgivelse af bankhemmeligheden, når der er tale om legale transaktioner, er uforenligt med traditionerne og den politiske linje i de schweiziske banker«, understreger James Nason.

Til et spørgsmål om, hvorvidt striden vil forhindre et schweisk EU-medlemskab engang i fremtiden«, siger han, at der mulige kompromis-løsninger.

»For at imødegå kravet om skat kan det tænkes, at bankerne i fremtiden anonymt trækker skat af påløbne renter, hvorved bankhemmeligheden bevares.

Ny bankpraksis
I det finansielle centrum Zürich, der også kaldes landets hemmelige hovedstad, har de to største banker, UBS og Credit Suisse, været med til at gøre gaden Bahnhofstrasse til et europæisk Wall Street.

En ny og mere aggressiv form for bankpraksis er ved at vinde frem på grund af den skærpede internationale konkurrence. I schweiziske bankkredse fremsættes der spekulationer om, at presset fra EU mod Schweiz er styret fra London og er betinget af konkurrence mellem finansverdenen i den britiske hovedstad og Zürich. Det er uklart, om sådanne beskyldninger bliver tillagt større vægt, men tonen i striden har til tider været meget skarp.

Den britiske EU-kommissær Chris Patten har advaret schweizerne om, at deres bilaterale aftaler med EU måske vil blive lagt på is, hvis der ikke udvises mere forhandlingsvilje med hensyn til bankhemmeligheden. Den schweiziske finansminister, Kaspar Villiger, har afvist Chris Pattens udtalelse som »en lille fejltagelse begået af en almindelig embedsmand«.

Landet med mange milliardærer
De schweiziske banker er specialiseret i forvaltning af private formuer, og det er ikke uden betydning, at Schweiz i forvejen er et af de populære rejsemål i Europa. Et afslappet forhold til skat har samtidig været udslagsgivende for, at ret så mange udenlandske milliardærer har slået sig ned i landet.

Angiveligt kan udlændinge med store formuer forhandle med skattemyndighederne om, hvor meget de skal betale, ligesom lovgivningen er meget lempelig, hvis en skatteborger skulle have 'glemt' at oplyse hele omfanget af sin formue. Bankverdenen i det tysk-talende Zürich blev grundlagt for godt 100 år siden og var i begyndelsen baseret på en omfattende silkehandel i regionen.

I det fransk-talende Geneve går banktraditionen tilbage til 1700-tallet og har rødder i en aristorkratisk kultur. Lokale iagttagere siger, at mærkbare mentalitets-forskelle stadig gør sig gældende i bankerne i de to byer, omend de selvfølgelig allesammen er ude på at tjene penge.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere