0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Havforsker: Olieudslip kan sætte trist rekord

Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf kan have oversteget Exxon Valdez-ulykken i 1989.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ALEX BRANDON/AP
Foto: ALEX BRANDON/AP

Bekymrende. Biologen Juanita Constible (t.v.) og Karla Raettig fra Louisianas miljømyndigheder kigger på det oliefyldte farvand.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Op mod 49 millioner liter råolie kan være sluppet ud i vandet ud for den amerikanske kyst i Den Mexicanske Golf.

Det siger den amerikanske havforsker Ian MacDonald fra Floridas statsuniversit.

Oliekatastrofen kan dermed have oversteget det store udslip, der fandt sted ud for Alaskas kyst i 1989, hvor olietankeren Exxon Valdez gik på grund og ledte 41 millioner liter råolie ud.

»Vi har set på data og kan se, at området i havet, der er ramt af olie, er steget meget hurtigt«, siger Ian MacDonald.

LÆS OGSÅ

De amerikanske myndigheder har anslået, at der dagligt flyder omkring 800.000 liter råolie ud.

Men Ian MacDonald mener, at det tal kan være fire gange så højt.

»Vi ser et område på over 10.000 - måske op mod 16.000 - kvadratkilometer vand, der er dækket af olie eller vandområder, hvor det tyder på, at der er olie«.

»Vi mener, at der ved at være så meget olie, strømmer langt over 800.000 liter råolie ud om dagen, forklarer Ian MacDonald.

Eksploderede og sank

Oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf blev udløst, da olieboreplatformen Deepwater Horizon eksploderede 20. april og sank to dage efter.

11 oliearbejdere blev dræbt ved eksplosionen.

Siden har den ødelagte olieledning fra boreplatformen til havbunden fortsat med at pumpe olie ud.

BP, som stod for olieboringen, har lovet at betale regningen for oprydningen af olien.

ritzau

Annonce

Læs mere