Patienter, der står og mangler en ny lever, et nyt hjerte eller et andet organ, kan se frem til kortere ventetider.

Mindstekrav til behandling af organer og donorer, som skal vedtages i Europaparlamentet i dag, baner vej for, at overskydende organer kan flyttes rundt i hele EU.

Og ifølge Sundhedsministeriet er der et »ikke uvæsentligt uudnyttet potentiale af overskudsorganer« i EU.

Overskuddet opstår, når der ikke er en modtager klar, i det øjeblik organerne kan tages ud af en potentiel donor. En del EU-lande mangler internationale aftaler om udveksling af organer i den situation.

Fra 10 lande til 30
Kontorchef John Erik Pedersen tør dog ikke sætte tal på, hvor mange danske patienter der kan få gavn af ordningen.

Danmark udveksler i øjeblikket organer med fire andre nordiske lande og med seks andre EU-lande. Den nye EU-lov baner vej for, at de øvrige 20 EU-lande kommer med i udvekslingen af organer, og det kan få betydning for danske patienter.

»Jo større gruppe man kan lede i, des større er chancen for, at man kan finde et match mellem donor og modtager på det rigtige tidspunkt«, siger John Erik Pedersen.

Mulighed for et helt nyt liv
Søren Schwartz Sørensen, overlæge på Rigshospitalet og formand for Dansk Transplantationsselskab, holder imidlertid spændt øje med, om vedtagelsen og gennemførelsen vil skabe problemer for Danmark.

»Et centralt spørgsmål er, om kun ’nærmeste pårørende’ må bruges som levende donorer. Vi er spændt på, om det kan føre til indskrænkninger i, hvad vi må i Danmark. Det kan vi først vurdere, når vi ser den endelige tekst«, siger Søren Schwartz Sørensen.