Angreb. Konvojens arrangører siger, at skibene var omkring 40 sømil fra land, og Israel har ikke argumenteret for, at konvojen var inden for den nationale 12-sømile-grænse ud for Gaza.
Foto: URIEL SINAI/AP

Angreb. Konvojens arrangører siger, at skibene var omkring 40 sømil fra land, og Israel har ikke argumenteret for, at konvojen var inden for den nationale 12-sømile-grænse ud for Gaza.

Internationalt

Angreb er et klart brud på folkeretten

I internationalt farvand har intet land ret til at angribe et andet lands skibe, siger folkeretsekspert.

Internationalt

Uanset alle øvrige omstændigheder overtrådte de israelske kommandosoldater tilsyneladende folkeretten, da de i nattens mulm og mørke bordede en stribe skibe under blandt andet græsk og tyrkisk flag i det østlige Middelhav.

Derudover vurderer eksperter fra Center for Militære Studier (CMS) ved Københavns Universitet, at Israel skulle leve op til de almindelige regler i folkeretten om ikke at anvende uproportional vold i væbnede aktioner.

Undtaget er pirateri, slaveri og formentlig terrorisme
Det juridisk helt afgørende for bedømmelsen af aktionen er ifølge orlogskaptajn, jurist Karsten Buhl fra CMS, om den fandt sted i internationalt farvand.

Positionen for dramaet er endnu ikke endeligt fastlagt. Konvojens arrangører siger, at skibene var omkring 40 sømil fra land, og Israel har ikke argumenteret for, at konvojen var inden for den nationale 12-sømile-grænse ud for Gaza.

»Det afgørende er, om det er internationalt farvand. Der må man ikke gribe ind over for andre landes skibe. Det er flagstatens jurisdiktion, der gælder for skibet – eneste undtagelse er i tilfælde af pirateri, slaveri og formentlig terrorisme. Så må man godt opbringe et skib som f.eks. i aktionerne mod sørøvere i Aden Bugten«, forklarer Karsten Buhl.

»Man må simpelthen ikke opbringe et skib fra et andet land i internationalt farvand, medmindre man er i krig med dette land. Der er meget, der taler for, at Israel har overtrådt folkeretten«.

Passagererne har ret til at forsvare sig
Ifølge Karsten Buhl forholder det sig anderledes for passagererne om bord.

»Så længe de er i internationalt farvand, så har de ret til at forsvare sig som passagerer på et skib, der bliver angrebet, siger Karsten Buhl. Han peger også på, at uanset omstændighederne er ethvert land forpligtet til kun at anvende mindst mulig vold i tilfælde af sammenstød.

Mistede kontrollen
Jura eller ej, så løb situationen ud af kontrol for de israelske kommandosoldater, der bordede konvojens største skib fra gummibåde og en helikopter. Hele aktionens forløb sætter et sjældent spørgsmålstegn ved det israelske militærs kapacitet og evne til at forudse, hvordan en voldelig konfrontation udvikler sig.

SE VIDEO:

Men at tage kontrollen med et passagerskib med 600 passagerer i åben sø i mørke er også en ’møgopgave’ ifølge Lars Bangert Struwe, der blandt andet arbejder med pirateri på CMS.

»Selv hvis der ikke er skydevåben om bord, så er det meget vanskeligt. Det kan godt være, at israelerne havde nok styrker til rådighed, men spørgsmålet er, om de kunne nå at få dem om bord hurtigt nok, så alle vidste, hvem der bestemte«.

Var israelerne ikke godt nok forberedte?

»De har en særlige marinekommandogruppe, og de har forberedt sig ved at studere tegninger af skibet. Måske har de også kunnet nå at øve sig på en model«.

Er den slags soldater i stand til at håndtere civil modstand?

»Det er de givetvis trænet i, og de har været klar over risikoen for civil modstand, men uanset hvor professionel man er, kan den slags aktioner gå galt«.

Kunne Israel have valgt en mindre voldelig måde at stoppe skibene på?

»Man kan godt stoppe et skib på andre måder, men det skal helst fortsat kunne sejle, ellers skal det bugseres«.

Har Israel overvurderet deres egne evner?

»Det ved jeg ikke«, siger Lars Bangert Struwe.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce