Internationalt

Øjenvidne: Israelske soldater skød aktivist i hovedet fra helikopter

En journalist så israelske soldater skyde vildt omkring sig fra helikopter.

Internationalt

Israelske soldater skød en mand i hovedet fra en helikopter, inden de gik om bord på nødhjælpsskibet ’Mavi Marmara’, og endte med at have dræbt ni aktivister, inden de forlod skibet.

Det siger journalisten Jamal Elshayyal, der rapporterede fra skibet for den arabiske tv-station Al Jazeera.

»Inden soldaterne gik om bord på skibet, så jeg en mand, der blev skudt i toppen af hovedet fra en helikopter. Derudover så jeg tre andre dræbte«, siger han i et tv-interview med Al Jazeera.

SE TV-KLIP (eksternt link, engelsk)

Det israelske militærs (IDF) version af episoden om bord på skibet har indtil videre været, at soldaterne skød i selvforsvar, fordi de blev angrebet med jernstænger af aktivisterne, da de bordede skibet.

IDF har udsendt video-billeder, der dokumenterer, at aktivisterne gik i voldelig kamp med soldaterne, men der er ikke udsendt billeder fra det, der foregik, inden de bordede skibet.

Hverken Al Jazeera eller aktivisterne har indtil videre udsendt levende billeder, der viser, at israelske styrker skød, før de gik om bord.

LÆS OGSÅ

Ifølge journalist Jamal Elshayyal affyrede israelerne først tåregas og derefter ikke-dødelige granater, der giver en højt brag ind på skibet.

Derefter så han en helikopter, der cirkulerede omkring i luften i den ene ende i skibet og afgav skud.

»Jeg kunne se, at der blev stukket en masse våben ned gennem et hul eller en sluse i helikopteren, der afgav tilfældige skud. Det så ud som om, de ikke anede, hvad de skød på«, siger Jamal Elshayyal.

LÆS OGSÅ

Ifølge Al Jazeera-journalisten brugte aktivisterne jernstænger fra rælingen til at angribe soldaterne med. Han så ingen knive i brug.

Han fortæller desuden, at kampene om bord på skibet intensiverede fra israelsk side, da aktivisterne tog tre soldater til fange.

Jamal Elshayyal, der er britisk statsborger blev efterfølgende bagbundet og tilbageholdt af de israelske myndigheder, der gav ham en hårdhændet behandling.

»Da jeg spurgte, om jeg måtte komme på toilettet, sagde soldaten, at jeg kunne tisse i bukserne. I de 24 timer jeg var tilbageholdt, så jeg hverken en advokat eller kom i kontakt med det britiske konsulat. Det virkede meget langt fra den standarden for et demokrati«, siger han.

SE WEB-TV

En video udgivet af det israelske forsvar viser, at aktivisterne var voldelige mod soldaterne. Kilde: Politiken

LÆS ARTIKEL

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce