Israelsk forsvar kaldte fejlagtigt aktivister for anti-semitter

Israelsk militær trækker stærkt klippet lydfil tilbage.

Internationalt

Kampen om den mest flatterende fremstilling i medierne ovenpå episoden, hvor israelske soldater endte med at skyde og dræbe ni aktivister om bord på nødhjælpsskibet ’Mavi Marmara’, har været i gang lige siden sidste skud blev affyret.

Det israelske forsvar (IDF) har udgivet adskillige tv- og radioklip, der portrætterer nødhjælpsaktivisterne som alt andet end fredelige aktivister, men derimod bidrager til et billede af dem som voldelige anti-semitter.

LÆS OGSÅ

En video udgivet af det israelske forsvar viser, at aktivisterne var voldelige mod soldaterne. Kilde: Politiken

Umiddelbart efter episoden offentliggjorde IDF et lydklip på sin hjemmeside, der ifølge IDF skulle dokumentere, at aktivister om bord på skibene i den såkaldte frihedsflåde var anti-semitter.

På lydklippet hører man en mandestemme på engelsk sige:

»Hold kæft og tag tilbage til Auschwitz« efterfulgt af en anden mandestemme, der siger:

»Vi hjælper araberne med deres kamp mod USA – glem ikke 9/11«.

LÆS OGSÅ

Udsagnene falder, efter at flådeofficeren har bedt de seks skibe i frihedsflåden om at ændre kurs, fordi de sejler ind i farvand, der er under Israels blokade.

Optagelsen er en klippet version af radiokommunikationen mellem den israelske flåde og frihedsflåden, og IDF angav aktivisterne som kilde til udsagnene.

Kunne have været hvem som helst Men det har sidenhen vist sig, at der var tale om en åben radiokommunikationslinje, hvor andre med adgang til radiokommunikationsudstyr kunne byde ind.

Det fremgår også af filen, hvor man kan høre andre skibe kommunikere med flådemyndighederne.

Nu har IDF derfor lagt en fuld lydoptagelse af de cirka seks minutter, hvor der blev kommunikeret blandt andet med aktivisterne på frihedsflåden, ud på sin hjemmeside.

HØR LYDFILER(eksternt link, engelsk)

Frihedsflotille

Her hører man en kvinde sige:

»Kalder den israelske hær. Det her er en frihedsflotille. Vi har seks skibe med os, og om bord har vi udelukkende passagerer og humanitær hjælp beregnet til folkene i Gaza-striben. Vi har ikke noget med, der kan være en trussel for de armerede styrker«.

»Derfor har I ikke ret til at udøve magt imod os. Blokaden af Gaza er ulovlig under international lov. Vi har tilladelse fra havnemyndighederne i Gaza til at lægge til«, siger kvinden fra frihedsflåden.

LÆS OGSÅ

Aktivisterne har tidligere bebudet, at de er i besiddelse af billeder, der dokumenterer, at de israelske soldater opførte sig yderst konfrontatorisk.

Men de har endnu ikke offentliggjort dem. Øjenvidner har dog fortalt, at det israelske militær skød allerede inden, de bordede skibet.

LÆS OGSÅ

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce