Mindst tre er dræbt i blodige kampe i Myanmar

Sammenstød mellem regeringssoldater og oprørere efter søndagens valg.

Internationalt

Mindst tre civile har mistet livet i sammenstød mellem regeringssoldater og oprørere fra karenfolket i det østlige Myanmar.

Kampene er brudt ud i kølvandet på det første valg i landet i 20 år, som blev afviklet søndag.

Mindst fem personer er såret, oplyser lokale myndigheder.

Granat lander på thailandsk side af grænsen

De voldsomme sammenstød fandt sted i byen Myawaddy, der ligger nær grænsen til Thailand.

Der blev meldt om intens skudveksling, og en granat skal også være landet på den thailandske side af grænsen, oplyser en talsmand for det Thailands militær.

Flere hundrede mennesker, hvoraf de fleste tilhører den etniske minoritetsgruppe karenfolket, er flygtet i panik over grænsen.

»Skydningen er ophørt, men militæroperationen fortsætter i området rundt om Myawaddy«, siger talsmanden.

Militærjuntaen har forud for valget optrappet sin kamp mod oprørerne fra karenfolket, hvoraf 30-40 procent er kristne.

Folkeslaget stammer oprindeligt fra Tibet og har kæmpet for uafhængighed fra Myanmar siden 1949.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden