DEMOKRATIHÅB. Kvinde fra Myanmar kræver Aung San Suu Kyi løsladt af diktaturet under en demonstration på den verdenskendte demokratiforkæmpers 65 års fødselsdag. Arkivfoto.
Foto: JUNJI KUROKAWA/AP

DEMOKRATIHÅB. Kvinde fra Myanmar kræver Aung San Suu Kyi løsladt af diktaturet under en demonstration på den verdenskendte demokratiforkæmpers 65 års fødselsdag. Arkivfoto.

Internationalt

Myanmar: Aung San Suu Kyi løslades... måske... efter valget

Myanmars oppositionsleder vil blive sat på fri fod, lover militærdiktaturet. Det sætter dog ikke dato på frigivelsen.

Internationalt

I 1995 smed Myanmars brutale militærstyre Aung San Suu Kyi i husarrest for at kue den verdenskendte menneskeretsforkæmper og oppositionsleder.

Siden har hun mere eller mindre konstant været tilbageholdt af diktaturet, der har nægtet at anerkende hendes valgsejr ved det seneste valg, der fandt sted tilbage i 1990.

Nu antyder styret, at hun atter slippes fri. Dog først efter at juntaen har gennemført et bebudet valg 7. november.

Ifølge anonyme deltagere i den regionale samarbejdsgruppe Asean har Myanmars udenrigsminister, Nyan Win, fortalt sine kolleger fra de øvrige sydøstasiatiske lande i organisationen, at Suu Kyi måske frigives, skriver nyhedsbureauet AFP.

Udtalelsen falder under et Aseantopmøde i Hanoi. Op til mødet har blandt andet Fillippinerne kritiseret Myanmar i særdeles skarpe toner.

Valget beskrives som en farce af den fillippinske regering.

»Det er stadigt mere tydeligt, at det kommende valg vil være en farce«, mener regeringen.

Tilbageholdelsen af Suu Kyi og de over 2.000 politiske fanger i landet er »et klart signal om, at Myanmars regering ikke vil give mulighed for den valgproces, som FN og Asean kræver«, hedder det i en erklæring fra Fillippinerne.

Også Indonesien har lagt afstand til valget, som ifølge udenrigsminister Marty Natalegawa mangler troværdighed.

Aung San Suu Kyi vandt det seneste valg i 1990, men militærstyret ville ikke opgive magten. I stedet blev hun tilbageholdt og har siden stort set konstant været placeret i husarrest. Hendes kamp mod diktaturet indbragte hende i 1991 Nobels fredspris.

I dag er hun 65 år og det oppositionsparti, den kendte demokratiforkæmper stiftede, er forfulgt af diktaturet.

LÆS

Men hun fortsat et stærkt symbol for befolkningen i det fattige diktatur.

»Hun er en fakkel af håb. Hun står for frihed og demokrati i Myanmar«, siger en beboer i havnebyen Yangon ifølge nyhedsbureauet AP.

En anden mener, at hun »er den eneste, der kan redde os fra fattigdom og elendighed. Det eneste håb, vi har«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden