Frihed. Hvis alt går efter planen, så kan oppositionslederen i Myanmar Aung San Suu Kyi atter bevæge sig frit efter 18 måneders husarrest.
Foto: KHIN MAUNG WIN (Arkiv)/AP

Frihed. Hvis alt går efter planen, så kan oppositionslederen i Myanmar Aung San Suu Kyi atter bevæge sig frit efter 18 måneders husarrest.

Internationalt

Suu Kyi er tæt på at blive løsladt

Oppositionslederen Aung San Suu Kyi er meget tæt på at blive sluppet fri af sin husarrest, siger kilder fra Myanmars militærjunta.

Internationalt

Militærjuntaen i Myanmar løslader med sikkerhed oppositionslederen og Nobelprisvinderen Aung San Suu Kyi i løbet af de næste par dage, siger unavngivne kilder fra styret.

»Myndighederne løslader hende. Det er sikkert«, siger en unavngiven person fra Myanmars regering.

I husarrest i næsten to årtier Suu Kyis advokater siger, at hendes seneste husarrest startede den 14. maj sidste år og derfor udløber lørdag. Den 65-årige politiker har siddet i husarrest i størstedelen af de sidste to årtier.

»Hun bliver helt sikkert løsladt som planlagt«, siger regeringskilden og tilføjer: »Vi venter bare på, at det er tid til at løslade hende«.

Mangler bekræftelse på løsladelse

Oppositionslederen fik forlænget sin husarrest med 18 måneder, da en amerikaneren i en bizar situation svømmede hen til Suu Kyi hus, der ligger ved en sø.

»Vi tror, at myndighederne vil løslade hende, men vi har ikke fået nogen bekræftelse. De kan ikke forlænge hendes anholdelse ifølge loven«, siger Suu Kyis advokat Nyan Win.

»De bør løslade hende for landets skyld«, siger advokaten.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden