Shariadomstole vinder frem i Storbritannien

Britiske muslimers stigende brug af shariatribunaler risikerer at underminere retssikkerheden.

Det vurderer en ny rapport fra den britiske tænketank Civitas, der vurderer, at antallet af domstole eller tribunaler, der fungerer aktivt i Storbritannien, er på 85 og dermed langt højere end først antaget.

Shariadomstolene opererer oftest i forbindelse med moskeer og giver typisk britiske muslimer religiøs vejledning i sager om eksempelvis familieproblemer, skilsmisse og uenighed i pengesager.

Bryder britisk lov Ifølge en lov fra 1996 er det muligt for briter at få løst stridigheder ved et uafhængigt tribunal som eksempelvis en shariadomstol, og dennes fatwa (kendelse) vil ofte være juridisk bindende. Men det risikerer at være helt i strid med britisk lovgivning på en række punkter, påpeger forfatter til rapporten Denis MacEoin, der har undersøgt en række kendelser fra shariatribunaler i Storbritannien. »Mellem kendelserne fandt vi nogle, der tilrådede til ulovlige handlinger, og andre, der overtræder menneskerettighederne, som de bliver fortolket af britiske domstole«, skriver Denis MacEoin.

LÆS OM DANMARK

Ulighed for kvinder
Som eksempel nævner han, at det ikke er tilladt for en muslimsk kvinde at gifte sig med en ikkemuslim, medmindre han konverterer. Gør hun det alligevel, mister hun retten til sine børn.

I andre tilfælde har fatwaer opfordret til streng afstraffelse af homoseksualitet, begrænset kvinders bevægelsesfrihed uden for hjemmet, fastslået, at kvinden har pligt til at levere sex til sin ægtemand, hvis han beder om det, eller anerkendt, at det er en religiøs pligt at kæmpe mod Storbritannien og USA.

Far har retten
Et andet problem, hvor sharialovgivningen har vist sig i strid med britisk retspraksis, er i sager om forældremyndighed over børn.

I Storbritannien lægges der først og fremmest vægt på barnets tarv, men ifølge shariaregler har en far automatisk forældremyndigheden over drenge, fra de fylder syv år.

Storbritannien har igennem flere år haft mere etablerede shariatribunaler, der samarbejder med den britiske regering i indsatsen over for eksempelvis tvangsægteskaber og vold mod kvinder. Men ud over de kendte tribunaler fandt Civitas op mod 66 tribunaler online, hvis fatwaer var at finde på nettet.

Biskop i forbøn
Diskussionen om sharialovgivning har bølget frem og tilbage i Storbritannien igennem det seneste år, efter at den anglikanske kirkes overhoved, ærkebiskoppen af Canterbury Rowan Williams, opfordrede til større tolerance over for muslimers behov for at benytte sharialovgivning »i visse tilfælde«.

»Ellers har vi et helt segment af samfundet, der føler sig meget fremmedgjort over for staten og lovgivningen«, advarede ærkebiskoppen, der sagde, at han mente, det var »nærmest uundgåeligt« at skulle indarbejde sharia i et moderne samfund.

»Ellers risikerer muslimer at skulle vælge mellem de barske alternativer, om de skal være tro mod deres kultur eller tro mod staten«, advarede han.

Ekspert tvivler på frivillighed
Indlægget blev efterfølgende voldsomt kritiseret af blandt andet gruppen Kvinder Mod Islam, der har krævet, at loven skal være lige for alle.

Denis MacEoin påpeger i rapporten, at mange fortalere for brugen af sharialove henholder sig til, at der er tale om voksne mennesker, der frivilligt vælger religiøs vejledning i en række spørgsmål.

»Men givet kvindernes retlige ulighed i sharialovene kan man sætte spørgsmålstegn ved graden af frivillighed«, vurderer han.

Rapporten henviser blandt andet til Canada, hvor delstaten Ontario havde planer om at indføre juridisk bindende shariatribunaler med ret til at mægle i en række sager.

Forslaget blev mødt med protester fra mange muslimske kvinder, der ifølge Denis MacEoin argumenterede for, at de var flyttet til Canada netop for at undgå at blive underlagt sharialovgivning og den undertrykkelse, det medførte. Shariatribunalerne i Ontario blev lagt på hylden for tre år siden.

En lov for alle
Efter at Rowan Williams var blevet voldsomt kritiseret for at foreslå det, som mange briter opfattede som et parallelt juridisk system, fik han assistance fra en uventet kant.

Den øverste dommer for landets kriminaldomstole, lord Phillips, erklærede, at han også mente, at det var på tide at se nærmere på, hvordan Storbritannien kunne indarbejde shariaregler i det almindelige samfund.

»Der er ingen grund til, at principperne i sharialovgivningen ikke skulle kunne ligge til grund for mægling eller andre former for konfliktløsning«, sagde han i en tale tidligere på året.

Han understregede, at han stadig tager afstand fra praksis, der strider mod britisk lovgivning, såsom pisk, stening og dødsstraf.

Muslimer: Blot et tilbud

Ifølge talsmand for Muslim Council of Britain Inayat Bunglawala er der ikke tale om regler, der overtræder britisk lov: »Det er ikke noget parallelt juridisk system. Det er et tilbud om mægling«, siger han. Det er en vurdering, som Denis MacEoin er helt uenig i: »Indførelsen af sharialov i dette land er en opskrift på, hvordan man skaber et tosporet system, der skaber forskellige standarder for muslimer og ikkemuslimer. Dette er ikke bare et spørgsmål om at spise halalkød eller bede om Guds velsignelse til et ægteskab. Det er en udfordring af individets rettigheder og frihed«, skriver han i sin konklusion.