Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Hemmelige WikiLeaks-dokumenter er frigivet

De længe ventede WikiLeaks-dokumenter er offentliggjort. 1.200 kommer fra Danmark.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere af verdens mest anerkendte medier har netop offentliggjort den nyeste kæmpelæk fra whistleblower-portalen WikiLeaks.

WikiLeaks offentliggjorde for omkring en time siden, at hjemmesiden var under hackerangreb, og nu fremgår uddrag af den nye læk af blandt andre the Guardian og New York Times hjemmesider.

Det er over tre timer før, det angiveligt var planen - om det skyldes hackerangrebet på WikiLeaks, vides endnu nu ikke.

1.200 dokumenter fra Danmark Ifølge New York Times hjemmeside er der tale om cirka en kvart million amerikanske 'diplomatic cables' som forventet, de fleste fra de seneste tre år.

DOKUMENTATIONNew York Times har lagt enkelt dokumenter ud her ( eksternt link, engelsk)

Ifølge samme kilde giver dokumenterne et aldrig før set indblik i de diplomatiske processer, som de udspiller sig i den amerikanske udenrigstjeneste.

1.200 af dokumenterne er angiveligt udgået fra den amerikanske ambassade i København.

I alt fylder lækken 1,6 gigabyte og millioner af ord, og i hvert fald avisen The Guardian har haft dokumenterne, som de fik på en ganske almindelig memorystick, i flere måneder, skriver avisen.

Detaljerede beskrivelser af korruption
The Guardian skriver, at dokumenterne afslører, hvordan USA forholder sig til både venner og fjender, og skiftevis forhandler, truer og nedrakker fremmede statsoverhoveder.

Alt sammen bag procedurer, klassifikationer og krypteringer, som diplomater antager er sikre.

Blandt andet indeholder dokumenterne angiveligt detaljerede beskrivelser af korruption i andre landes regimer, samt efterretninger om våbensmugling og overskridelser af sanktioner fra lande som Iran og Libyen.

Til gengæld indeholder dokumenterne ikke detaljer om likvideringer, CIA-bestikkelse eller lignende, sandsynligvis fordi toophemmelige dokumenter ikke ligger i SIPR-net- databasen, som de mange akter vurderes at stamme fra.

Præsidentbesøg for Guantanamofange

Blandt andet skal dokumenterne indeholde information om en længerevarende fejde med Pakistan om at fjerne højradioaktivt materiale fra en forsøgsreaktor, som amerikanerne frygter falder i de forkerte hænder.

Der er angiveligt også bevis for at arabiske stater, deriblandt Saudi Arabien, i al hemmelighed har opfordret USA til at bombe Iran.

Der skal også være artigheder fra forhandlinger med Sydkorea om, hvordan en fremtid efter et nordkoreansk kollaps kan se ud.

Der er angiveligt også dokumenter, der viser, hvordan USA forsøgte at afpresse lande til at tage imod de mindre farlige fanger fra Guantanamo. For eksempel Slovenien skulle for eksempel tage imod en fange, hvis de villle have et møde med præsident Obama.

Politiken.dk vil aftenen igennem skrive historier på baggrund af WikiLeaks-lækken.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden