Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Det Hvide Hus tordner mod WikiLeaks

USA er i røre over den »hernsynsløse« lækage fra WikiLeaks.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den storstilede lækage her til aften fra hjemmesiden WikiLeaks sender chokbølger gennem international politik.

Og de, der står for skud i de over 250.000 dokumenter, bryder sig ikke om indholdet.

Den amerikanske regering har udsendt en pressemeddelelse, hvor de i skarpe vendinger tager afstand fra lækagen og kalder den en »hensynsløs og farlig aktion«.

»Disse telegrammer kan underminere hemmelige diskussioner med fremmede landes regeringer og oppositionsledere. Når indholdet af private samtaler kommer ud på alverdens avisforsider, kan det alvorligt ramme ikke bare amerikansk udenrigspolitik, men også vores venner og allierede«, siger Det Hvide Hus’ pressechef, Robert Gibbs.

»Sådan nogle afsløringer bringer vores diplomater i fare«.

Harme kongrespolitikere
Dokumenterne forventes at blive søgbare på wikileaks.org kl. 23 dansk tid.

Men allerede nu ligger der en række opsigtsvækkende historier på internationale mediers hjemmesider. Langt de fleste er ubehagelige set fra et officielt amerikansk synspunkt.

Det er der flere kongrespolitikere, der er harme over.

Peter King, der er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus, vil have Obama-administrationen til at stemple WikiLeaks som en terrororganisation.

»WikiLeaks er en umiddelbar fare for USA’s nationale sikkerhed«, siger Peter King.

Kerry: Lad det forblive hemmeligt
Også den tidligere præsidentkandidat og nuværende demokratiske senator, John Kerry, er oprørt.

»Disse følsomme telegrammer indeholder hemmelige vurderinger og analyser af nuværende begivenheder. De burde forblive hemmelige for at beskytte regeringens mulighed for at sikre et effektivt dilpomati«, siger John Kerry.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden