Vælgerne bliver hjemme fra burmesisk valgfarce

Hverken journalister eller valgobservatører må følge det første valg i tyve år.

Internationalt

Det første burmesiske valg i tyve år slutter om få timer.

Men valgdeltagelsen har været lav, ifølge The New York Times, som kun har kunnet samle oplysninger i selv Yangon, hovedstaden i Myanmar, også kendt som Burma.

Landets militærjunta sidder nemlig så tungt på valget, som af internationale observatører bliver kaldt en farce, at hverken journalister eller valgobservatører må følge det.

Samtidig sidder landets mest kendte oppositionsmedlem, den nobelprisvindende Aung San Suu Kyi, fortsat i husarrest, og hendes parti er blevet opløst.

Opposition stiller ikke op Valghandlingen begyndte klokken 6.30 i morges lokal tid - klokken et i nat dansk tid - og varer ti timer.

I alt 29 millioner burmesiske vælgere kan vælge mellem 37 partier.

De vægtige spillere er militærjuntaens parti USDP, den afdøde diktator Ne Wins parti NUP, som også er juntavenligt, og det langt mindre oppositionsparti National Democratic Force, som kun stiller op i 15 procent af valgkredsene.

Sidstnævnte er en afgrening af Aung San Suu Kyis oppositionsparti National League for Democracy.

Aung San Suu Kyis parti annoncerede i marts at det ikke stiller op. En ny lov gav det dengang valget mellem at beholde Aung San Suu Kyi som leder og risikere at blive dømt ulovligt, eller at udstøde hende og deltage.

Afviser at stemme
Ligesom mange burmesere har Aung San Suu Kyi selv valgt at lade være med at stemme, selv om hun er stemmeberettiget.

»Når National League for Democracy ikke deltager i valget, afviser hun at stemme«, siger hendes forsvarer.

National League for Democracy vandt en jordskredssejr ved Myanmars sidst afholdte valg i 1990, men militærjuntaen afviste resultatet.

Siden har hun tilbragt det meste af de forgangne 20 år i husarrest. Juntaen har luftet at hun kan blive sat fri igen efter valget, måske allerede i midten af november.

Juntaen bliver vinderne
Det vides ikke hvornår resultatet af valget vil blive annonceret. Vinderne forventes til gengæld ikke at overraske.

Den herskende militærjunta stiller med absolut flest kandidater, og har i forvejen skrevet reglerne, så den har en klar fordel.

For eksempel skal 100 parlamentsmedlemmer - 25 procent af det samlede parlament - udnævnes af militæret selv.

Juntaen har også aktivt hindret kampagner, den ikke støtter, ved at censurere valgmateriale, kontrollere medier, inddrage valgretten for etniske minoriteter, og pålægge kandidater høje afgifter for at stille op.

De seneste dage har internettet i landet også været ramt af store afbrydelser.

Samtidig er hundredevis af oppositionspolitikere i fængsel, ligesom der er forlydender om at vælger bliver presset til at stemme for juntaen.

»Burmas borgere fortjener så meget bedre«

Internt i landet bliver valget dog markedsført som et afstemning om netop militærjuntaens plan for demokratisering i landet, og uanset valgets mange problemer vil landet efterfølgende have den første 'civile' regering i Myanmar siden militærkuppet i 1962.

Og selv om valget næppe bliver demokratisk i vestlig forstand, håber nogle internationale observatører, at valghandlingen i sig selv kan få betydning.

»Valghandlingen har, uanset hvor farceagtig den er, allerede opnået noget. Burmeserne hører og taler mere om politik end de har gjort i meget lang tid. Det virker muligt at det meget lille felt for politisk debat vil blive udvidet, og det er sandsynligvis det bedste udkomme vi kan håbe på«, siger Myanmarekspert Monique Skidmore ved Australian National University.

Hillary Clinton var dog mindre optimistisk i en tale i dag på et universitet i Melbourne i Australien.

»Det er hjerteskærende fordi Burmas borgere fortjener så meget bedre«, sagde hun ifølge AP.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden