Katastrofe. Concorde-flyet brød i brand under starten fra Charles de Gaulle-lufthavnen 25. juli 2000. 113 mennesker omkom.
Foto: TOSHIHIKO SATO/AP (arkiv)/AP

Katastrofe. Concorde-flyet brød i brand under starten fra Charles de Gaulle-lufthavnen 25. juli 2000. 113 mennesker omkom.

Internationalt

Dansk flymekaniker er dømt for Concorde-ulykken

En 42-årig mand, der er skyld for Concorde-ulykke i 2000, er dansk statsborger.

Internationalt

En mekaniker fra det amerikanske flyselskab Continental Airlines, som netop er dømt medskyldig i et Concorde-flys styrt i 2000, er dansk statsborger. 113 mennesker omkom ved ulykken.

Det oplyser amerikanske medier.

Den 42-årige mand har permanent opholdstilladelse i USA, hvor han har boet, siden han var tre år. Men han er fortsat dansk statsborger.

Concorde-flyet styrtede ned kort efter start i Paris, efter det havde ramt en metalliste, som et fly fra Continental Airlines tabte, da det lettede kort forinden.

Dømt for at montere forkert liste Den 42-årige blev mandag af en fransk domstol idømt en bøde på 2.000 euro og 15 måneders betinget fængsel for skødesløshed.

Han havde under sit arbejde i Houston lufthavn monteret en liste af titanium på flyet fra Continental Airlines i stedet for at vælge det blødere materiale aluminium, fremgik det af sagen.

Luftfartsselskab og sløset mekaniker er dømt for uagtsomt manddrab. Kilde: /ritzau/

Danskeren siger, at han ikke tror, at han monterede den omstridte metalliste, der fik Concorde-flyets hjul til at eksplodere.

Sagen har umuliggjort amerikansk statsborgerskab

Han siger til nyhedsbureauet AP, at sagen mod ham har forhindret ham i at opnå statsborgerskab i USA. Han siger, han er gjort til syndebuk for en stor ulykke.

Han har arbejdet i 20 år for Continental Airlines.

Som det ansvarlige selskab blev Continental Airlines idømt en bøde på 202.000 euro.

Da Concorde-flyets hjul punkterede under starten 25. juli 2000, antændte gnister brændstoftanke under flyets vinger. Kort efter var flyet i flammer og styrtede ned uden for Charles de Gaulle lufthavnen.

Continental Airlines vil appellere dommen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden