Optimist. Dr. Lemole Jr. ser positivt på Gabrielle Giffords tilstand.
Foto: SUSAN WALSH/AP

Optimist. Dr. Lemole Jr. ser positivt på Gabrielle Giffords tilstand.

Internationalt

Kongreskvinde kan krumme tæer - men kan hun tale?

Læger håber, men det er usikkert, om hjernens vitale dele er skadet af skudattentat.

Internationalt

Det er stadig alt for tidligt at sige, hvilke mén det amerikanske kongresmedlem Gabrielle Giffords får.

Men lægerne er så småt begyndt at slå den optimistiske tone an.

Gabrielle Giffords blev i weekenden skudt i hovedet i Tucson i Arizona ved et møde med sine lokale vælgere og overlevede på mirakuløs vis.

Godt nok er hendes tilstand stadig kritisk, men den er ikke blevet forværret de seneste dage, og det giver lægerne håb, skriver avisen The Wall Street Journal.

»Ingen forandring er godt, og vi oplever ikke nogen forandring«, siger dr. G. Michael Lemole Jr., der leder det hold af neurokirurger, som behandler Gifford på 'University of Arizona Medical Center'.

Mange spørgsmålstegn Lægerne hæfter sig først og fremmest ved, at den blodansamling, som Gabrielle Giffords har i hjernen, ikke er svulmet op.

Det er helt afgørende, for hvis den gør det, vil den kunne rette yderligere skader på det følsomme hjernevæv, øge trykket i hjernen og gøre det sværere for ilten at blive transporteret rundt.

Men selv om lægerne nu erklærer sig forsigtigt optimistiske, understreger de, at de endnu ikke kan sige noget fornuftigt om de konsekvenser, skudattentatet får for 40-årige Gabrielle Gifford på den lidt længere bane.

Især de kognitive skader viser sig ikke lige med det samme.

Indtil videre har hun reageret fornuftigt, når lægerne har bedt hende om at krumme tæer eller trykke sygeplejersken i hånden.

Men da hun det meste af tiden har været i medicinsk koma og samtidig får hjælp af en respirator til at trække vejret, er det stadig ikke til at sige, om hun eksempelvis er i stand til at tale, og hvordan hendes hukommelse kommer til at fungere.

Projektilets bane ikke så slem

Ifølge dr. Lemole gik kuglen igennem hovedet i en bane fra venstre baghoved til venstre forhoved. Til Giffords held ser det ud til, at skuddet har ramt så højt, at kuglen strøg forbi de mest vitale dele af hjernen.

»Jo højere en projektilbane, jo større et håb«, siger han ifølge The Wall Street Journal.

Også syv andre ofre for skudattentatet er i bedring på hospitalet, mens seks allerede er blevet udskrevet.

Derimod overlevede seks mennesker ikke, da gerningsmanden rettede sit våben mod menneskemængden og skød vildt omkring sig.

LÆS OGSÅ

En 22-årig mand blev i nat dansk tid varetægtsfængslet, sigtet for drabs og drabsforsøg.

Han ønskede ikke at tage stilling til sigtelserne, men accepterede sammen med sin advokat varetægtsfængslingen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden