0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Politiken.dk i Zambia: 23-årig mor har én chance, der ikke må glippe

Eccline Moyo satser på, at hun til foråret kan kickstarte ikke bare sit eget, men hele familiens liv: Hun starter sin egen forretning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den må ikke glippe.

Chancen altså, forklarer Eccline Moyo.

Om hun så skal efterlade sin to-årige søn Kelvin hos sine gamle forældre gennem et helt år – så må det være sådan. For hele familiens skyld.

Eccline ligger på sine knæ, med ansigtet i koncentrerede folder tæt ved gulvet. Hun har beskyttelsesmaske over øjnene, kasket og knaldblå kedeldragt over sit tøj.

Blåhvide svejsegnister flyver om ansigtet på hende. Sammen med fem-seks andre i svejseklassen viser hun, hvordan en vinduesramme langsomt tager form.

»Min største drøm er egentlig at blive elektriker eller mekaniker. For så kan jeg reparere en masse ting og tjene penge på det«, forklarer Eccline Moyo.

LÆS ARTIKEL

Men lige nu kæmper hun for at få et certifikat fra mure- og svejseklassen i hus. Undervisningen slutter til april, og derefter skal hun stå på egne ben.

»Den uddannelse, jeg tager nu, bliver mit fundament. Hvis min drøm om senere at blive elektriker eller mekaniker skal gå i opfyldelse, må jeg kunne betale selv. Det er derfor, jeg vil starte min egen mure- og svejseforretning først«, siger hun.

Eccline Moyo er 23 år og nummer 11 i en søskendeflok på 12. Som 20-årig blev hun gravid og forladt af kæresten, og hun måtte droppe ud af grundskolen uden adgangsgivende eksamen.

I to år gik hun derhjemme.

»Der var intet for mig at lave. Intet«, siger hun.

Hendes familie - forældre, søskende og deres familier - bor i landsbyen Kigempa et par timers kørsel i nordvestlig retning fra Zambias hovedstad, Lusaka.

Omkring familiens syv lerhytter ligger markerne. Her dyrker de majs og i øjeblikket også tomater, som de sælger. For at få det hele til løbe rundt, må alle hjælpe til i markerne. Også børnene.

SE BILLEDER

Siden maj sidste år har Eccline dog ikke arbejdet med. I stedet fik hun sit livs chance, da en lokal ngo valgte at sponsorere hendes 12-måneders uddannelse.

Det betyder, at hun frem til april bor på et Youth Ressource Center, en slags skole, i byen Mumbwa, en times rask gang over savannen fra Ecclines landsby. Mumbwa Youth Ressource Center, der får driftsstøtte fra Zambias regering, støttes også af Unicef. I det kommende år vil pengene fra Unicef blandt gå til et nyt tømrerværksted på skolen.

Udover undervisning i håndværksfag, udstyrer skolen også eleverne med færdigheder indenfor regnskabsføring og andre ting, der gør dem i stand til at starte egen forretning. På den måde kan skolens elever være med til at skabe arbejde til andre unge – og få gang i væksten i et samfund, der skriger på initiativ og nye arbejdspladser.

Derudover lærer de unge om bekæmpelse af korruption, demokrati og rettigheder.

Der findes i alt 16 Youth Ressource Centers i Zambia. Mellem 1972 og 1990 var Zambia en socialistisk stat, og der var ungdomscentre overalt i landet.

I dag udfylder de 16 tilbageværende centre en lille del af det gabende sociale hul, der er opstået i kølvandet på et nyt økonomisk og politisk system i landet. Ungdomsarbejdsløsheden i Zambia er høj og ekstra høj blandt de unge piger i landområderne.

Unge er henvist til markerne

I Ecclines Moyos landsby arbejder alle unge på forældrenes marker. Familierne har ikke råd til at give børnene den uddannelse, der på lang sigt ellers kunne løfte familierne op ad det økonomiske hængedynd.

SE BILLEDER

Ecclines storesøster, Esther, er en af de mange, der er henvist til at fortsætte sit landbrugsliv.

Esther er alene med sine tre små børn, og det er hende, der styrer familiens landbrugsproduktion. Selv om Esther nok kunne bruge en ekstra hånd, har hun ingen planer om at gifte sig.

»Først vil jeg gerne skabe en bedre fremtid for mig og mine børn«, siger hun.

Annonce

Esthers eneste mulighed er at skaffe mere jord – og det er faktisk slet ikke umuligt. Der er masser af uopdyrket jord i Zambia, og kan man overbevise myndighederne om, at man formår at dyrke mere jord, end man har til rådighed, får man det. Det er det, der er Esthers plan.

SE BILLEDER

LÆS ARTIKEL

Samtidig vil hun optimere dyrkningen af familiernes marker med gødning. Men gødningen koster penge, og derfor satser også Esther på, at Eccline får succes med sine forretningsplaner.

Eccline ved, at der hviler et stort ansvar på hendes skuldre.

»Det var mig, der blev udvalgt, fordi jeg kan læse og skrive, og fordi de mente, at det er mig, der har mest talent«, konstaterer Eccline. Ecclines sponsor har lovet, at hun vil få det værktøj, som hun har brug for til at starte sin forretning til foråret. Målet er, at Eccline med tiden kan forsørge ikke bare sig selv, men også resten af sin familie.

»Jeg vil gerne hjælpe mine forældre - de er gamle nu. Jeg er den eneste af mine søskende, der får en uddannelse, og derfor den eneste, der kan øge indtægterne i familien«, forklarer hun.

Politiken var inviteret til Zambia af Danmarks Indsamling 2011.

Læs mere:

Læs mere