Fogh lufter muligheden for Nato-indgriben i Libyen

Nato indkalder møde i eftermiddag, mens flere lande nu taler om militær indgriben.

Internationalt

Verdens ledere begynder så småt at forberede deres befolkninger på, at en eller anden form for intervention i Libyen kan blive nødvendigt.

I går meldte USA ud, at landet holder alle muligheder åbne, og at det amerikanske militær er blevet bedt om at aflevere en plan.

Der bliver blandt andet talt om at lukke det libyske luftrum efter rygter om, at landets luftvåben har angrebet flere 'befriede' byer. USA afviser heller ikke direkte militær indgriben i samarbejde med andre lande.

Offentliggører Nato-møde på Twitter Og her til formiddag har Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen indkaldt til hastemøde i Nato om situationen i Libyen.

Han vil derfor vende tilbage til Bruxelles fra en rundtur i Østeuropa.

»Jeg har indkaldt et hastemøde i Nato-rådet til eftermiddag for at diskuttere denne hurtigtskiftende situation. Så jeg vender tilbage til Bruxelles om få timer«, skriver Fogh på Twitter.

TWITTERSe generalsekretærens udmelding her ( eksternt link, engelsk)

»Før jeg gør det, vil jeg mødes med EU-forsvarsministre og diskuttere med dem, hvordan vi på en pragmatisk måde kan hjælpe dem med behov og begrænse konsekvenserne af begivenhederne«, skriver han.

Nato har 'aktiver' til situationer som denne

I går afviste Fogh kategorisk at Nato-styrker kunne blive sendt til Middehavslandet for at beskytte befolkningen imod de borgerkrigslignende tilstande.

I dag lader det dog til, at Fogh åbner for muligheden, selv om han først og fremmest lægger vægt på evakuering af fremmede statsborgere, samt humanitær bistand.

»Det er lidt tidligt at gå i detaljer, men det er velkendt, at Nato har aktiver, som kan bruges i en situation som denne, ligesom Nato kan agere igangsætter og koordinator, hvis og når individuelle medlemsstater måtte ønske at handle«, siger Fogh til Reuters.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce