0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN straffer Gaddafi med sanktioner

FN's Sikkerhedsråd indfører sanktioner mod Libyens leder, Moamar Gaddafi, og hans styre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Pres. Moamar Gaddafi er gået på tv flere gange i den forgangne uge for at holde kontrollen over sit land. Men nu ligger FN mere pres på diktatoren.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FN's Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution med sanktioner mod Libyens leder, Moamar Gaddafi.

Det betyder blandt andet et rejseforbud for Gaddafi-familien og ledende medlemmer af styret, der anses for at spille en rolle i blodsudgydelser i det nordafrikanske land.

Resolutionen forlanger »et øjeblikkelig stop for volden«, og at Libyen tillader humanitære forsyninger og menneskerettighedsobservatører adgang til landet. FN vil også have styret til at garantere for udlændinges sikkerhed i Libyen.

Det er Gaddafi-styrets blodige angreb på demonstranter og forskellige oprørsgrupper i Libyen, der har ført til Sikkerhedsrådets beslutning.

LÆS MERE

Sanktionerne betyder, at Gaddafi-styrets midler fastfryses, og Libyen bliver desuden omfattet af en våbenembargo.

Fastfrysningen af styrets midler gælder »al kapital, andre finansielle aktiver og økonomiske ressourcer« uden for Libyen. Alle konfiskerede midler vil blive returneret til landet.

Familiemedlemmer spærret

Rejseforbuddet omfatter 16 personer, herunder Moamar Gaddafi, dele af hans familie og højtstående medlemmer af hans styre.

FN iværksætter desuden en undersøgelse mod Gaddafi for forbrydelser mod menneskeheden. Styrets overgreb mod civile skal efterforskes af FN's Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

LÆS OGSÅ

Libyens FN-viceambassadør, Ibrahim Dabbashi, der var en af de første libyske diplomater som hoppede af, siger til nyhedsbureauet Reuters, at sanktionerne er »moralsk støtte til vort folk, der kæmper imod« Gaddafi-styret.

FN siger, at flere end 1.000 mennesker er blevet dræbt under urolighederne i Libyen.

ritzau

Læs mere: