Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Attentat. Roser blev lagt på gerningsstedet efter drabet på Olof Palme, før politiet spærrede stedet af.
Foto: BJORN ELGSTRAND (AP/SCANPIX)/ASSOCIATED PRESS

Attentat. Roser blev lagt på gerningsstedet efter drabet på Olof Palme, før politiet spærrede stedet af.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdens største morderjagt fylder 25 år

Svensk politi fortsætter jagten på manden, som skød Sveriges statsminister Olof Palme.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man sætter en jurist til at læse 300 sider om dagen og tvinger ham til at arbejde syv dage om ugen, vil han være færdig med at gennemtrevle efterforskningsmaterialet i Olof Palme-sagen efter 10 år.

I dag er det 25 år, siden Sveriges tidligere statsminister blev skudt på åben gade i Stockholm, og et kvart århundredes efterforskning har sat sine spor i kælderen under Rigspolitiets hovedkvarter i Stockholm, hvor 3.600 ringbind hober sig op på 225 hyldemeter.

Svensk politi siger selv, at Palmeefterforskningen er den største politiefterforskning i verden – den overgår endda efterforskningen af det beslægtede mord på den amerikanske præsident John F. Kennedy i 1963.

Bestræbelserne på at finde Olof Palmes morder har foreløbig kostet det svenske samfund omkring en halv milliard kroner, men efter et kvart århundrede er status på bundlinjen deprimerende: Mordet på Olof Palme er stadig uopklaret.

Skudt efter tur i biografen
Det var en råkold aften i den svenske hovedstad, Stockholm, da Olof Palme 28. februar 1986 klokken 23.20 blev skudt i ryggen på klos hold.

Den kontroversielle svenske statsminister havde afmeldt sine livvagter for at gå i biografen med sin familie i det centrale Stockholm. Efter biografbesøget blev Olof Palme og hans kone passet op af en ukendt mand, som affyrede to skud i ryggen på Palme.

Mordet på den svenske statsminister lagde sig som et dyne af sorg over vores naboland, og i perioden efter mordet arbejdede 600 politibetjente med at finde gerningsmanden.

130 personer har indrømmet mordet
I dag er der tre politifolk tilbage i den såkaldte Palmegruppe, som stadig forsøger at løse mordgåden. Tidligere på ugen holdt gruppen pressemøde, hvor journalister fra hele verden var mødt op.

»Når der ikke er mere at arbejde videre med, og vi er ved vejs ende, standser vi efterforskningen. Men der er vi ikke endnu«, fortalte gruppens undersøgelsesleder, Kerstin Skarp, ifølge Dagens Nyheter.

Chefen for Palmegruppen, Stig Edqvist, kunne også fortælle, at hele 130 personer gennem årene har erklæret sig skyldige i mordet.

»Og mon ikke der kommer nye tip i eftermiddag. Sådan plejer det at være efter en pressekonference«, lød det tørt fra Stig Edqvist.

Allerede dagen efter pressemødet fik politiet da også et nyt tip i sagen og rykkede ud for at undersøge en pistol af mærket Smith & Wesson 357 Magnum – magen til det våben, som blev brugt til at skyde Olof Palme med for 25 år siden.

Pistolen er ejet af en mand fra Örebro i det centrale Sverige. Han købte våbnet tre måneder efter mordet på Palme, men pistolen er aldrig blevet undersøgt af politiet.

Jubilæum. I dag er det 25 år siden, Olof Palme blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Foto: Tobbe Gustavsson/AP.
Foto: TOBBE GUSTAVSSON/AP

Jubilæum. I dag er det 25 år siden, Olof Palme blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Foto: Tobbe Gustavsson/AP.

Gennem årene har talløse våben og mistænkte dog været i politiets søgelys, og hvis man spørger en af Sveriges førende politieksperter, er der ikke store chancer for, at mordet på Olof Palme bliver opklaret efter så mange år.

»Man skal aldrig udelukke noget, det ved alle politifolk, men jeg ville ikke sætte pengene på, at morderen nogensinde bliver fundet«, siger Leif G.W. Persson.

Efterforskning reduceret til sagsbehandling
Persson er professor i kriminologi med speciale i politiefterforskning og ansat i Rigspolitistyrelsen. Han er desuden forfatter til tre kriminalromaner, hvor han med udgangspunkt i virkeligheden har skrevet fiktion om Palmemordet.

Selv om Leif G.W. Persson er ansat i rigspolitiet, er han ikke bange for at kritisere politiets efterforskning i sagen.

»Jeg er ikke sat på Jorden for at blive populær. Min opgave er at granske sagerne og påpege fejl«, siger han:

»Der foregår ikke nogen reel efterforskning af sagen længere. De tre politifolk, som sidder i den såkaldte Palmegruppe, arbejder mest på andre sager, og når de beskæftiger sig med Palmemordet, er det stort set kun for at behandle ansøgninger fra alle de private efterforskere, som vil have aktindsigt i sagen«, siger han.

Et nationalt traume i Sverige
Leif G.W. Persson har beskæftiget sig med sagen lige siden den februaraften i 1986, da Palme blev skudt, og ligesom de fleste andre svenskere kan han tydeligt huske, præcis hvad han foretog sig, da han hørte om den tragiske begivenhed.

»Man kan beskrive det som et nationalt traume for Sverige. Traumet består selvfølgelig dels i, at statsministeren blev slået ihjel, men lige så meget i, at morderen aldrig er blevet fundet«, siger han.

Fejl på fejl på fejl
Politiprofessoren har gjort sig upopulær hos utallige politifolk, fordi han i hårde vendinger har kritiseret den måde, politiet har håndteret efterforskningen på.

Ifølge Leif G.W. Persson begik politiet i begyndelsen så mange fejl, at efterforskningen aldrig kom ordentligt fra start.

»Da det gik op for politiet, at det var Sveriges statsminister, som var blevet dræbt, blev hele den svenske politistyrke forvandlet til høns i en hønsegård, hvor man smider en ræv ind. De løb forvirrede rundt og begik den ene grundlæggende fejl efter den anden«, siger han.

De graverende fejl i den indledende del af efterforskningen er også beskrevet i en 270 sider lang kommissionsrapport, som blev offentliggjort af det svenske justitsministerium i 1999.

I udredningen fremgår det, at den første patruljevogn var fremme ved gerningsstedet, mindre end 3 minutter efter at Olof Palme var blevet skudt. Selv om gerningsmanden var blevet set af mange vidner og ikke kunne være nået langt væk, satte politiet alligevel ikke en eftersøgning i gang med det samme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det foregik jo fredag aften midt i Stockholm – det svarer til at skyde en person på Strøget i København – og der er altid masser af politi på arbejde i det område. Så man kunne have spærret hele området af, men det gjorde man ikke«, siger Leif G.W. Persson.

Da det gik op for politiet, at det var Sveriges statsminister, som var blevet dræbt, blev hele den svenske politistyrke forvandlet til høns i en hønsegård, hvor man smider en ræv ind

Selve gerningsstedet blev heller ikke undersøgt grundigt nok af politiet, som ikke engang havde held til at finde hylstrene til de to patroner, som dræbte den svenske statsminister. De blev i dagene efter fundet af to civile borgere.

Konspirationsteorierne blomstrer
Det kvarte århundrede, som er passeret siden den kolde februaraften i Stockholm, har ikke fået svenskerne til at glemme Palmemordet.

Sagen er blevet Nordens pendant til mordet på John F. Kennedy, og ligesom i mysteriet om den amerikanske præsident er der utallige konspirationsteorier om, hvem der stod bag mordet.

Mistanken har i årenes løb været rettet mod så forskellige grupperinger som den amerikanske efterretningstjeneste CIA, det tidligere apartheidstyre i Sydafrika og sikkerhedspolitiet i Jugoslavien, som af forskellige politiske årsager skulle have myrdet Olof Palme. En anden teori går på, at Palme blev myrdet på grund af sit kendskab til svensk våbensalg til Indien, mens en tredje udbredt teori er, at Olof Palme blev dræbt af en hemmelig forsamling af svenske politifolk med nazisympatier og had til Palme.

Det er dog ikke kun de sædvanlige konspirationselskere, der har kastet deres kærlighed over de farverige teorier.

Også svensk politi har officielt arbejdet ud fra en bred vifte af teorier om, hvem der stod bag mordet på Olof Palme.

Det første år var efterforskningen primært fokuseret på det såkaldte PKK-spor, fordi daværende efterforskningsleder Hans Holmén mente, at den tyrkiske selvstændighedsbevægelse stod bag mordet.

Olof Palme havde været med til at stemple PKK som terrororganisation, og derfor skulle gruppen ifølge teorien have planlagt mordet. Politiet afhørte stribevis af kurdere bosat i Sverige, men det viste sig efter mange måneder, at der ikke var hold i teorien, og det kostede efterforskningslederen sit job.
Første mistænkte blev også dræbt
Den første person, der blev anholdt og mistænkt for mordet mod Palme, var en mand, som i svenske medier blev døbt ’den 33-årige’. Han var kendt som en venstreekstremist med et indædt had til Olof Palme, og i tiden omkring mordet på den svenske statsminister befandt han sig på en café tæt ved gerningsstedet.

Den 33-årige sad fængslet nogen tid, men det viste sig senere, at han tidsmæssigt dårligt kunne have begået mordet, og at ingen af vidnerne kunne identificere ham. Den 33-årige blev i øvrigt flere år senere selv myrdet i et jalousiopgør i amerikanske North Carolina.

Palmes enke udpegede misbruger
Tre år senere blev alkoholikeren og narkomanen Christer Pettersson anholdt og sigtet for drabet på Olof Palme. Christer Pettersson var en vaneforbryder dømt for drab og stribevis af mindre forbrydelser, og Olof Palmes enke, Lisbet Palme, udpegede ham som morderen.

Christer Pettersson blev dømt i byretten, men blev senere frifundet i landsretten, fordi dommerne ironisk nok tilsidesatte vidneudsagnet fra Lisbet Palme. Hun gik i chok, da hendes mand blev skudt, og kunne derfor umuligt huske morderen, mente dommerne.

Derefter blev Christer Petterson løsladt, men i september 2004 bad han om et møde med Olof Palmes søn, fordi han »havde noget vigtigt at fortælle«. Før mødet fandt sted døde Christer Petterson dog, og hans død har kun bidraget yderligere til den udbredte opfattelse blandt mange svenskere af, at det var ham, som stod bag mordet.

»Der er ganske mange svenskere, som stadig tror, at Christer Petterson var morderen. Men det har jeg aldrig troet på«, siger professor Leif G.W. Persson, som henviser til, at der ud over Lisbet Palmes tvivlsomme vidneudsagn ikke var nogen tekniske beviser mod Christer Petterson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor: Morderen lever nok
Desuden er Leif G.W. Persson overbevist om, at gerningsmanden ikke kan have været en forhutlet alkoholiker. Olof Palme blev passet op på gaden netop i de timer, hvor han havde afmeldt sine livvagter. Morderen valgte at skyde statsministeren det sted på gaden, hvor chancerne for at slippe væk var størst, og han havde tydeligvis forstand på våben.

»Det mest sandsynlige er, at mordet blev planlagt af flere personer i fællesskab. Det må have været personer relativt tæt på Palme, som har haft en viden om, hvor Palme befandt sig den aften, og at han ikke var beskyttet af livvagter. Derfor er det mest sandsynlige, at det var folk inden for militæret, politiet eller sikkerhedstjenesten«, siger Leif G.W. Persson:

»Politiske mennesker som Olof Palme bliver næsten altid myrdet af politiske årsager«.

Leif G.W. Persson gætter på, at manden, som skød den svenske statsminister for 25 år siden, formentlig stadig er i live og går frit omkring i det svenske samfund. Professoren har i flere interview opfordret morderen til at ringe til ham.

»Gennem årene er jeg da også blevet ringet op af masser af gerningsmænd. Men endnu ikke af en, hvor jeg faktisk har troet på, at det var ham, der gjorde det«, siger han og tilføjer: »Måske ringer den rigtige morder en dag. Jeg vil da gerne mødes og tale med ham«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden