Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Amnesty frygter, at egyptiske fanger blev tortureret og massakreret

Organisationen kræver en forklaring på en grusom video fra et lighus i Kairo.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amnesty kræver en forklaring efter fundet af 68 lemlæstede lig af fanger, som blev videodokumenteret i et lighus i Kairo 8. februar, tre dage før Egyptens præsident Mubarak trådte tilbage.

Politiken.dk har set en af videoerne, som er for forfærdelig til at vise her på hjemmesiden. De viser stakkevis af halvforådnede lig med sår i hoved og brystkasse, som Amnesty vurderer stammer fra tortur.

»Dette er foruroligende billeder, som viser et stort antal fængselsfanger, som lader til at være dræbt under guropvækkende omstændigheder«, konstaterer Malcolm Smart, Amnesty International’s direktør for Mellemøsten og Nordafrika, i en pressemeddelelse.

Forsvandt under fangetransport Omstændighederne omkring det, som kan ligne en massakre på i forvejen lemlæstede fanger, er uklare.

I alt tre videoer af ligene er blevet filmet af egypteren Malek Tamer, som opdagede at 68 fanger lå døde i lighuset Zenhoum, da han ledte efter sin bror, som blev kørt væk fra Al-Fayoum, et af Egyptens største fængsler, sidst i januar.

Malek Temar fik at vide, at han kunne henvende sig centralt for at høre, hvor han kunne besøge sin bror, men fik intet svar, før han en uge senere hørte fra vennen Mohamed Ibrahim Eldesouky, som også savnede sin bror.

Eldesouky havde af omveje hørt om lighuset og de mange lemlæstede lig, og havde undersøgt sagen - begges brødre var blandt de dræbte.

68 lemlæstede lig
Det fik Malek Tamer til at tage et kamera med til lighuset, hvor han tog de gruopvækkende billeder, som nu får Amnesty International til at kræve en forklaring.

Den ulykkelige bror har forklaret Amnesty, at hans brors lig var blåt fra hovedet og ned til brystkassen. Der var sår, blå mærker og koaguleret blod på hans ansigt, næse og øjne.

Ifølge dødattesten døde han 3. februar i Al-Fayoum-fængslet, og lægen, som har udfærdiget attesten, begrunder dødsfaldet med »mistanke om kvælning og akut faldende blodtryk«.

Broren til kammeraten Mohamed Ibrahim Eldesouky døde ifølge hans attest også 3. februar, men der gives ingen dødsårsag.

Amnesty: Retsforfølg bødlerne

Mohamed Ibrahim Eldesouky så også tegn på kvælning samt læssioner til ansigtet på sin bror, såvel som brandsår.

De to har forklaret, at de øvrige 66 fangelig havde sår i ansigtet, ved munden og ved øjnene - ifølge Amnesty, tegn på at de blev tortureret.

Andre skader var skudsår, brandmærker, blå mærker og manglende tå- og fingernegle.

De to venner sendte straks efter deres uhyggelige opdagelse deres videodokumentation til de egyptiske myndigheder sammen med en klage, men de har stadig intet hørt.

»De egyptiske myndigheder har pligt til at passe på alle indsatte i deres fængsler, og skal omgående undersøge hvordan disse fanger døde og retsforfølge alle ansvarlige for at gennemføre ulovlige drab, tortur, og anden mishabdling«, siger Malcolm Smart, Amnesty International’s direktør for Mellemøsten og Nordafrika, i pressemeddelelsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden