0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Fare for årelang atom-katastrofe i Japan

Situationen i flere reaktorer er yderst alvorlig: Havvand skal afkøle uranstænger i løbsk atomkraftværk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

EKSPLOSION. Japansk tv filmede løs, da en del af beskyttelseskappen rundt om en af reaktorerne i Fukushima røg i luften.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De øverste dele af uranstængerne i en eller to af Fukushima-værkets reaktorer kan være blottede.

Et sted mellem en og 2,7 meter af stængerne er ikke længere dækket af vand, anslår eksperter over for avisen New York Times. Tallet er behæftet med usikkerhed, fordi måleinstrumenterne tilsyneladende ikke længere fungerer ordentligt.

Med de blotlagte stænger i reaktorrummene er der stor risiko for, at de helt eller delvist smelter og udløser en omfattende atom-katastrofe. Ifølge selskabet bag Fukushimaværket er der risiko for, at vandet inde i reaktor 2 nærmer sig bunden, skriver Reuters.

I øjeblikket forsøger værket desperat at pumpe havvand blandet med grundstoffet bor ind i to reaktorer, hvor reaktoren er mere eller mindre ude af kontrol. Det skal sænke temperaturen - men det saltholdige havvand vil ifølge avisens eksperter også være dets endeligt, fordi det beskadiger installationerne.

Det giver et andet problem. Havvandet kommer i kog inde i den løbske reaktor. Det gør trykket derinde så højt, at det er nødvendigt at åbne ventilerne for at mindske det.

Dermed slippes mindre mængder af radioaktivt materiale ud. Er reaktorstavene imidlertid blotlagte, kan udslippene være betydeligt mere forurenede.

LÆS

Og for at gøre tingene værre, så kan det være nødvendigt at lade udluftningerne fortsætte i et års tid eller mere. Bliver det tilfældet, så kan titusinder af evakuerede risikere ikke at kunne vende tilbage til deres hjem.

Problemerne i Fukushima skyldes blandt andet, at værket har haft for stor tillid til en mur, der skulle hindre tsunamibølger i at nå ind i værket. De generatorer, der drev kølesystemerne i værket, stod placeret i et kælderrum.

Så da den gigantiske flodbølge alligevel væltede ind over tsunamibarrieren, blev kælderen oversvømmet og kølesystemet sat i stå. Det kan ikke sættes igang igen, førend vandet i kælderen er væk, og generatorerne kan genstartes.

Også et andet atomkraftværk, Tokai Daini-værket, har problemer med at holde sit kølesystem i gang. Her er ledelsen imidlerti optimistisk og mener, at vanskelighederne vil være ovre i morgen.

Annonce