0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nato-chef: Al-Qaeda kan have infiltreret oprørerne

Militær bekymring for sammensætningen af de libyske oprørsstyrker.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ANJA NIEDRINGHAUS/AP
Foto: ANJA NIEDRINGHAUS/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Admiral James Stavridis, øverstkommanderende for Nato-styrkerne i Europa, siger, at der er visse tegn på, at al-Qaeda kan have infiltreret de libyske oprørsstyrker.

Ifølge den britiske online-avis The Telegraph siger Stavridis, at amerikansk efterretningstjeneste har opfanget »glimt« af terroristaktivitet blandt oprørsgrupperne.

»Alarmerende« melding Højtplacerede personer i den britiske regering betegner admiralens udmelding som »meget alarmerende«.

Udtalelsen fra admiralen kommer på et tidspunkt, hvor regeringerne i USA, Qatar og Storbritannien antyder, at de ikke er afvisende over for at levere våben til de libyske oprørere.

LÆS ARTIKEL

Samtidig blev flere end 40 ministre fra en lang række lande i går i London enige om at etablere formelle forbindelser med oppositionsgrupper i oprørernes stærke bastion, Benghazi.

Flere lande besluttede at sende repræsentanter til området, og libyske oppositionsledere rejste i går til Storbritannien til drøftelser med Storbritanniens premierminister, David Cameron, og USA's udenrigsminister, Hillary Clinton.

Vi er i gang med en meget grundig undersøgelse af hvem, der leder oppositionsgruppernes styrker

Men ifølge The Telegraph kan alle disse tiltag vedrørende Libyens fremtid risikere at blive undermineret af den voksende militære bekymring for selve sammensætningen af oprørsgrupperne.

Glimt af terrorister
»Vi er i gang med en meget grundig undersøgelse af hvem, der leder oppositionsgruppernes styrker, hvad det er for personer, hvordan styrkerne er dannet, og hvad de står for«, sagde James Stavridis i går i en høring i det amerikanske senat.

James Stavridis sagde, at mens den libyske oppositions ledelse syntes at være »ansvarlige mænd og kvinder«, der bekæmper Gaddafi-regimet, har USA i sit efterretningsarbejde set glimt af mulig infiltration fra al-Qaeda og Hizbollah i oprørsstyrkerne.

»Men lige nu har jeg ikke tilstrækkeligt med detaljer til at sige, at der er en markant tilstedeværelse af al-Qaeda eller nogen andre terrorister«, siger admiralen.

Fremrykningen bremset

De libyske oprørere har i flere dage haft succes med deres felttog mod vest, men blev i går bremset i fremrykningen af de bedre udrustede Gaddafi-loyale styrker.

Oprørerne største forhindring på vejen mod hovedstaden Tripoli er den svært bevæbnede by Sirte, Moamar Gaddafis fødeby.

Den har Gaddafi-loyale styrker foreløbig forhindret oprørerne i at komme ind i.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts