0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hamas-sejr ændrer Mellemøsten

Den islamiske Hamas-bevægelse skal nu danne regering. Det er en udfordring for USA og Israel, som ikke vil tale med terrorister, og for de lande, som støtter selvstyreområdet med udviklingsbistand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Militante Hamasfolk i Rafah-flygtningelejren i Gaza fejrede i går sejren ved valget, der skaffede den islamiske bevægelse absolut flertal i det palæstinensiske parlament. Foto: Hamra Khalil/AP

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Verden vågner fredag op til en helt ny mellemøstlig realitet. Og stormagterne kommer til at sluge nogle kameler i demokratiets navn.

For første gang nogensinde har et yderliggående islamisk parti, som tilmed er stemplet som terrororganisation, fået massivt flertal ved et frit, demokratisk valg.

Hamas-bevægelsen har efter onsdagens valg sikret sig 76 af de 132 pladser i det palæstinensiske parlament, mens de hidtidige magthavere - Fatah-bevægelsen, der blev dannet af den nu afdøde Yassir Arafat, og som i årtier har været synonym med den palæstinensiske kamp for deres egen stat - må nøjes med 43 pladser.

Ministerpræsident er gået af
Som en direkte konsekvens valgte den hidtidige ministerpræsident Ahmed Qureia torsdag at gå af sammen med hele sin regering.

Samtidig erklærede en talsmand for den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, som afløste Yassir Arafat, at præsidenten ville bede Hamas-bevægelsens spidskandidat Ismail Haniyeh danne den næste palæstinensiske regering.

Verden sættes i dilemma
Valgsejren til Hamas sætter ikke kun Mellemøsten, men hele verden, i et dilemma. Det palæstinensiske selvstyre modtager milliardbeløb i økonomisk støtte fra den vestlige verden til blandt andet jobskabnings projekter, uddannelse, sundhed og infrastruktur.

Men hvordan skal Vesten forholde sig, når en terrororganisation, der står på både EU og USA's terrorliste, sætter sig på regeringsmagten? I Danmark er det ulovligt for organisationer og privatpersoner at give økonomisk støtte til Hamas.

Den store Hamas-sejr rejser også usikkerhed om, hvilket forhold der i fremtiden bliver mellem det palæstinensiske selvstyre og Israel. Israel betragtes Hamas som en terrororganisation, og Hamas har Israels tilintetgørelse på sit politiske program.

Tegn på opblødning
Men Hamas-lederen Mahmoud a-Zahar lovede torsdag, at Hamas vil fortsætte den aftale om at standse sine aktioner, der blev indgået med det palæstinensiske selvstyre - og indirekte med Israel - for snart et år siden, hvis Israel ikke optrapper situationen.

»Men overholder Israel ikke roen, så tror jeg ikke, at vi har noget andet valg end at forsvare vort folk og vort land«, sagde a-Zahar torsdag til nyhedsbureauet AP's tv i Gaza.

Svidende nederlag til Fatah
Valgresultatet er et svidende nederlag til Fatah-bevægelsen, der hidtil har domineret palæstinensisk politik, og som har siddet på regeringsmagten siden det første valg til parlamentet i 1996, hvor stort set ingen modkandidater stillede op.

Efter at have fordøjet skuffelsen besluttede Fatah torsdag ikke at indgå i en regering med Hamas.

Israels fungerende ministerpræsident Ehud Olmert indkaldte torsdag sit sikkerhedskabinet til krisemøde om den nye situation. Der var ingen officiel israelsk udtalelse torsdag, men på selve valgdagen sagde Olmert, at »Israel ikke kan acceptere en situation, hvor Hamas, i sin nuværende form som en væbnet terrorgruppe, som opfordrer til Israels ødelæggelse, vil være en del af det palæstinensiske selvstyre, uden at nedlægge sine våben«.

USA vil have Hamas' våben væk
Til gengæld sendte USA's præsident George W. Bush torsdag en helt utvetydig melding til Hamas:

»Hvis jeres politiske program er Israels tilintetgørelse, er I ikke fredspartnere. USA samarbejder ikke med kræfter, der vil tilintetgøre vores allierede«, sagde han.

For en måned siden fastholdt EU's udenrigspolitisk ansvarlige Javier Solana, at det palæstinensiske selvstyre ikke ville kunne regne med fortsat EU-støtte, hvis magten overtages af 'partier, der ikke fordømmer vold, og som nægter at anerkende Israels eksistens'.

Torsdag lød tonen noget anderledes fra EU's udenrigskommissær Benita Ferrero-Waldner.

»Det er væsentligt, at vi erklærer, at vi er villige til at samarbejde med enhver regering, der erklærer sig villig til at virke med fredelige midler«, sagde hun.

EU har budgetteret omkring 2 mia. kroner til støtte til det palæstinensiske selvstyre i 2006.

Straffede korruption
Men hverken risikoen for at miste milliardstøtte fra Vesten eller spørgsmålet om Israels eksistens har fyldt meget, da over en million palæstinensere onsdag gik til valgurnerne. For palæstinenserne var der tale om et indenrigspolitisk valg.

»Man skal ikke undervurdere de palæstinensiske vælgeres ønske om at straffe Fatah-bevægelsen for ti års korruption og uduelighed. Fatah har været Hamas-bevægelsens stærkeste kort i denne valgkamp«, siger den palæstinensiske journalist, Jamil Hamad, der fra sit hjem i Betlehem torsdag modtog nyheden om Hamas-bevægelsens valgsejr med ordene »jeg er en smule tilfreds og slet ikke bekymret«.

I Ramallah sagde en anden palæstinensisk journalist med en hvis portion ironi og mindst lige så megen overraskelse:

»Velkommen til den islamiske republik Palæstina«.

Som så mange andre demokratisk indstillede palæstinensere, der er trætte af Fatah-bevægelsens korruption og udemokratiske metoder, har han argumenteret for, at det bedste der kunne ske for det palæstinensiske samfund, var at få Hamas valgt ind i parlamentet som en 'stærk opposition'.

Hverken han eller andre ikketroende palæstinensere havde forestillet sig muligheden for, at de skulle vågne op til et selvstyre med et massivt Hamas-flertal.

Israel i vildrede
Den yderste israelske venstrefløj beskylder Israels skiftende regeringer for at have bragt Hamas til magten ved i årevis at nægte at tale med Yassir Arafat og efter ham med Mahmoud Abbas' Fatah-dominerede selvstyre.

På den israelske højrefløj anklager Likudlederen, Benjamin Netanyahu, Ariel Sharons ensidige tilbagetrækning fra Gaza i sommer for at have direkte ansvar for Hamas' sejr.

Men flere kommentatorer, inklusive israelske tv-kommentatorer, påpeger, at Hamas-bevægelsen har overholdt sin del af våbenhvileaftalen med Mahmoud Abbas' selvstyre til punkt og prikke.

At bevægelsen i det sidste halvandet år har afholdt sig fra terrorangreb i Israel, og at det sammen med beslutningen om at stille op til parlamentsvalget kan være et tegn på en politisk principbeslutning hos Hamas.

En teori, der til dels blev understøttet af Hamas-lederen i Gaza Mahmoud a-Zahar, der torsdag sagde, at Hamas vil være villig til at lade sin væbnede vinge indgå i de officielle palæstinensiske sikkerhedsstyrker.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere