Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Tvetydig. USA's præsident Barack Obama har udtalt sig tvetydigt om en mulig våbenleverance til de libyske oprørere.
Foto: CAROLYN KASTER/AP

Tvetydig. USA's præsident Barack Obama har udtalt sig tvetydigt om en mulig våbenleverance til de libyske oprørere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA lader CIA infiltrere de libyske oprørere

Amerikanerne vil have klarhed over, hvem de libyske oprørere egentlig er, siger embedsmænd.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikanerne ønsker at vide, hvem de libyske oprørsstyrker består af, og hvad de reelt er i stand til.

Derfor har de sendt flere hold af CIA-agenter ind i landet for at indsamle oplysninger.

Det skriver Washington Post med embedsmænd i regeringen som kilde.

Mulig våbenstøtte Ifølge kilderne ønsker USA disse oplysninger, fordi præsident Barack Obama ikke vil udelukke et nærmere samarbejde med oprørerne og eventuelt en støtte til dem i form af våben.

I et interview med flere amerikanske tv-stationer har præsident Barack Obama sagt, at han måske - måske ikke - vil lade USA levere våben til oprørerne.

LÆS ARTIKEL

Emnet er politisk sårbart, fordi en våbenleverance til den ene part i krigen vil kunne tolkes som et brud på FN's Libyen-resolution.

Resolutionen tillader kun det internationale samfund at gribe ind i Libyen-konflikten for at beskytte landets civile befolkning mod overgreb.

Nato's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har således direkte erklæret, at resolutionen ikke giver mulighed for at forsyne oprørerne med våben.

LÆS ARTIKEL

Anonyme kilder

Men der er ikke truffet nogen beslutning om våbenstøtte til de libyske oprørere understreger embedsmændene, der har udtalt sig til medierne under fuld anonymitet.

I en senatshøring i Washington har den øverstbefalende for Nato-styrkerne i Europa, admiral James Stavridis, oplyst, at der er set »glimt« af terroristdeltagelse på oprørernes side i kampen mod regeringstropperne - fra al-Qaeda og Hizbollah.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden