Nok. Efter ugers demonstrationer, flygtede Tunesiens præsident i dag ud af landet. det er dog ikke sikkert at der bliver ro og demokrati af den grund.
Foto: CHRISTOPHE ENA/AP

Nok. Efter ugers demonstrationer, flygtede Tunesiens præsident i dag ud af landet. det er dog ikke sikkert at der bliver ro og demokrati af den grund.

Internationalt

Ekspert: Udviklingen i Tunesien er lige så overraskende som Sovjets kollaps

Urolighederne i Tunesien risikerer at fortsætte, når nye aktører fordeler magten.

Internationalt

For en måned siden var Tunesien en stabil og repressiv diktaturstat, hvor præsidenten gennem 23 år, Zine al-Abidine Ben Ali, sad sikkert på magten og allerede havde udset sin svigersøn som efterfølger.

Men efter en ung veluddanet mand 17. december satte ild på sig selv, fordi han ikke kunne få arbejde og fik konfiskeret de grøntsager, han ville sælge for at tjene til dagen og vejen, er korthuset styrtet sammen.

Til aften stod det klart, at præsidenten er flygtet ud af landet, og premierministeren har overtaget magten i en overgangsregering frem til et valg.

LÆS OGSÅ

Det havde ingen internationale iagttagere forventet skulle ske lige nu - hverken forskere, analytikere eller udenlandske diplomater.

»Vi er meget overraskede allesammen. Det er ligesom, da Sovjetunionen kollapsede - som ikke blev forudset af ret mange, før det lige pludselig var en realitet«, siger seniorforsker med speciale i Nordafrika og fransk indflydelse ved Dansk Institut for Internationale Studier, Ulla Holm.

Finanskrise og mangel på ytringsfrihed
Det er aldrig lykkes den tunesiske befolkning at gøre sig gældende i noget, der ligner den grad, det er sket efter at den unge grøntsagssælger, som døde af sine brandsår i sidste uge, udførte sin sørgelige og desperate handling.

Gennem juletiden og starten af januar har der stort set dagligt været meldinger om demonstrationer mod regeringen, som har slået hårdt igen, men uden at kunne skræmme befolkningen til at blive hjemme.

Over 60 mennesker vurderes dræbt i urolighederne, som først og fremmest er et på de kanter usædvanligt middelklasseoprør fra den store veluddannede del af befolkningen, som er hårdt ramt på beskæftigelsen og købekraften af finanskrisen.

Et middelklasseoprør
Samtidig er især mange unge trætte af censur af medierne og blokering af sociale medier som Facebook og videotjenesten Youtube, samt dårlige menneskerettigheder.

»Det er meget interessant i forhold til andre arabiske lande. Middelklassen er meget stærk i Tunesien, den er højtuddannet, og velformuleret. Det er nok også det, som har gjort præsident Ben Ali bange - at det ikke er en protest fra de unge uuddannede, men et bredt oprør fra også de højtuddannede«, siger DIIS-forskeren.

Havde det været et oprør fra de uuddannede, kunne landets myndigheder sandsynligvis have slået det ned, som det er sket i mange andre mellemøstlige stater, men det er sværere, når det er eliten, lyder analysen.

»Til trods for repressionen, til trods for manglende menneskerettigheder, og til trods for censuren, så har regimentet på en måde undergravet sig selv ved at tillade en middelklasse, som er højtuddanet«, påpeger hun.

Mangler politisk alternativ
Men bare fordi Tunesiens befolkning har fået smidt diktatoren på porten, ligesom der er meldinger om, at hans familie enten er flygtet eller anholdt, betyder det ikke, at vejen nu er banet for fred og ro.

Årtiers repression betyder nemlig, at der ikke findes reelle demokratiske strukturer eller en troværdig opposition til at tage over.

Den store magtfaktor i organisationen af de mange protester har været fagforeningerne, men de er ikke demokratiske aktører.

LÆS OGSÅ

Og premierministeren, som midlertidigt har overtaget magten, er del af det gamle etablissement, påpeger Ulla Holm.

»Det typiske billede i arabiske lande er både at slå hårdt ned, men også at give indrømmelser. Og bare fordi Ben Ali er flygtet, ændrer det jo ikke magtstrukturerne i landet«, siger seniorforsker Ulla Holm.

»Det sker kun, hvis dem som overtager magten i landet, er villige til at åbne op for en kritik. Ben Ali-familien er presset ud af en organiseret protest, men har fagforeningerne også et politisk projekt? Har middelklassen det? Det ved vi ikke endnu«, siger hun.

Hvad vil oprørerne?
Derfor bliver næste udfordring perioden frem til det valg om et halvt år, den desperate præsident Ben Ali nåede at love, før han flygtede.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Premierminister Mohammed Ghanouchi, som har taget magten i overgangsperioden, holdt i en direkte transmitteret tale på tv fast i, at der skal afholdes valg.

Og i månederne frem til valget vil det vise sig, hvem spillerne er, og hvad de vil med landet, siger Ulla Holm.

»Det er der, de forskellige partier, som ikke har haft meget taleret, skal organisere sig og lave politiske programmer, og hvor de også skal give bud på, hvordan de kan løsne op for den manglende demokratisering, samt hvordan de vil give plads til medier og menneskerettigheder«, siger hun.

Manglende frihedsrettigheder går op for EU
Uanset hvad, står Tunesiens rolle som nordafrikansk glansbillede med kvinderettigheder, verdslige ikke-islamistiske værdier og smukke sandstrande for fald.

»Landet har været set fra Europa som et verdsligt højsæde, og derfor har man lukket øjnene for, hvad der er sket af overgreb på menneskerettigheder«, siger seniorforskeren.

»Så kommer det her fantastiske 'wake up call' hvor det bliver svært for EU, Frankrig og så videre at lukke øjnene mere«, siger hun.

Ingen grund til at frygte islamister
Hun frygter ikke, at Ben Alis afgang nu vil give frit spil til netop de fundamentalister, som diktatoren høstede ros og anerkendelse fra både EU, men også USA for at holde nede og fængsle.

»Sammen med regeringerne i den arabiske verden overdriver vesten altid truslen fra Islam. Tunesien har hele tiden været repressiv over for islamister, som har måttet flygte, men hidtil er der ingen islamister, som har fisket i rørte vande under urolighederne i Tunesien, så vidt jeg har kunnet læse mig til«, siger hun.

»Det her er efter min bedste overbevisning et oprør mod et udueligt regime fra en befolkning, der har været kidnappet siden Ben Ali kom til i 1987«, siger seniorforskeren.

»Der er en islamisk strømning i Tunesien lige som i mange andre lande, men samtidig en stor middelklasse, som er meget meget stærk. Det vil aldrig blive en islamistisk republik - det er der ikke basis for«, siger Ulla Holm.

Fortsat uroligheder - sikkert i dagevis

Trods Ben Alis flugt er der fortsat meldinger om skud i hovedstaden Tunis' gader, og politiet håndhæver stadig et udgangsforbud, som bemyndiger politiet til at skyde på borgere, som færdes om natten.

Det er heller ikke tilladt at forsamles mere end tre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil meget nødig spå om, hvad der sker nu. For selv om det regeringsbærende parti tillader frit spil til andre partier, har de jo ikke før haft mulighed for at formulere en politik. Det er et stort brud, men hvad sker der så?«, siger hun.

Hun vurderer, at urolighederne kan fortsætte et godt stykke tid endnu, imens magten beslutter sig for hvad der skal ske, nu hvor præsidenten er flygtet.

»Alle mulige folk, undergrundsorganisationer og spirende partier vil jo kæmpe om magten. Det vil være fint, hvis det bliver på demokratisk maner, men det er ikke sikkert«, siger hun.

»Det er heller ikke til at vide, hvordan politi og sikkerhedsstyrker vil reagere på det. Det kan være, man bare har åbnet lidt op, og så lukker igen, når gemytterne falder lidt til ro«, siger seniorforsker ved DIIS Ulla Holm.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

     

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce