Kandidat. Gary Johnson fra New Mexico annoncerede sin præsidentkampagne i New Hampshire - en af nøglestaterne i det republikanske primærvalg.
Foto: JIM COLE/AP

Kandidat. Gary Johnson fra New Mexico annoncerede sin præsidentkampagne i New Hampshire - en af nøglestaterne i det republikanske primærvalg.

Internationalt

Eksguvernør kaster sig ind i kampen mod Obama

Gary Johnson - der støtter legalisering af marihuana - går efter at blive republikanernes præsidentkandidat.

Internationalt

En tidligere republikansk guvernør fra New Mexico melder sig klar til at tage kampen op mod den demokratiske præsident, Barack Obama, ved næste års præsidentvalg i USA.

58-årige Gary Johnson betragtes som en outsider i kapløbet om at vinde vælgernes gunst og fire år i Det Hvide Hus. Men han er et frisk pust i et republikansk kandidatfelt, der endnu ikke har vakt den store interesse blandt vælgerne.

Johnson er en tidligere håndværker, der blev millionær på at etablere en stor byggevirksomhed.

Nedskæringer i det offentlige

Som guvernør i to embedsperioder begrænsede han antallet af offentligt ansatte med 10 procent og arbejdede for lavere skatter og færre offentlige udgifter.

Han er fortaler for at legalisere marihuana, fordi det vil fjerne en del af narkokartellernes livsgrundlag, og derudover er han en ivrig sportsmand og helseentusiast.



Foruden Johnson har Mitt Romney, Tim Pawlenty og Rick Santorum meddelt, at de stiller op til præsidentvalget for Republikanerne.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden